JP/Politiken størst på netporno

Side6.dk er de danske internetbrugeres foretrukne pornosite, viser den ny undersøgelse. Samtidig falmer myten om netpornoens popularitet.
MediaWatch

Side6.dk er de danske internetbrugeres foretrukne pornosite, viser den ny undersøgelse. Samtidig falmer myten om netpornoens popularitet.

JP/Politikens erotiksite, side6.dk, havde over 160.000 brugere i januar 2008, viser Foreningen af Danske Internetmediers (FDIM) nye undersøgelse af danskernes internetbrug. Dermed er sitet et par tusinde brugere større end siden adultfriendfinder.com, som igen har godt 10.000 flere brugere end undersøgelsens nummer tre, babeindex.dk.

Side6.dk hører under chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falberts ansvarsområde, og han er godt tilfreds med de nye tal. "Det er da herligt. For stor trafik er jo altid godt. Det er jo sådan set det, som alle sites lever af," siger han.

Han bedyrer samtidig, at han ingen problemer har med at være øverste chef for Danmarks største pornosite:

"Det, synes jeg da, er dejligt. Erotik er noget af det bedste i denne verden, selvom om man kan sige, at det er bedre i virkeligheden, end det er på nettet. Men nettet er da en rimelig erstatning for dem, der må nøjes med det," siger han.

Undersøgelsen fra FDIM konkluderer dog, at danskernes surfing efter porno på nettet udgør en langt mindre del af det samlede netforbrug. Kun omkring en procent af de mange timer, der hver dag bruges på nettet, tilbringes på pornosider, fastslår undersøgelsen.

Studier fra tiden omkring årtusindeskiftet viste ellers, at mellem 10 og 20 procent af tiden på nettet dengang blev brugt på erotiske og pornografiske sites. Ifølge Carsten Andreasen, der er medieforsker i DR og medforfatter af Fdim's rapport, viser de nye tal, at internettet er blevet "voksent".

"Jeg tror ikke, forbruget af internetporno er faldet så meget. Det er alt det andet på nettet, der er steget. I dag er alt jo på nettet. F.eks. skal vi nu til at indberette til Skat via nettet," siger han.

"Pornosiderne var 'first movere' på nettet, men nu er hr. og fru Danmark og bedstefar også på nettet. Det er blevet lidt mere voksent, hvor det for syv-otte år siden mere var teenagere, der var på," forklarer Carsten Andreasen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også