Ny prisuddeling sætter fokus på det bedste netindhold

Det gode netindhold og -journalistik skal præmieres. En helt ny prisuddeling sætter fokus på udviklingen på indholdssiden hos netmedierne.
Eva Lykke Jørgensen

Det gode netindhold og -journalistik skal præmieres. En helt ny prisuddeling sætter fokus på udviklingen på indholdssiden hos netmedierne.

Nettet er på mange måder blevet danskernes foretrukne kilde når det gælder nyheder. Her er de seneste nyheder oftest inden de rammer aviser, tv og radio. Men nettet er andet end hurtighed, når det gælder redaktionelt indhold.

Det er et væld af fakta og baggrundsviden, som effektivt kan formidles, der er levende billeder, det er borgerjournalistik og brugerinddragelse, nye fællesskaber mellem journalist og læser, og det er muligheden for at tale til brugerne på deres egne præmisser, der hvor de er.

"Nettet har fantastiske muligheder og giver, når det er bedst, brugerne dybde, dagsorden og nærvær. Der er i dag ingen prisuddelinger, der sætter fokus på indholdet på nettet, og det vil FDIM lave om på. FDIM vil gerne belønne de bedste tiltag på det redaktionelle og indholdsmæssige område, derfor introduceres Mediernes Internet Pris. En pris, der skal belønne de bedste netsucceser på indholdssiden," siger Christian Peytz, formand for FDIM.

FDIM har de sidste fem år præmieret de bedste internetreklamer på Danish Internet Award. Med Mediernes Internet Pris stiller FDIM skarpt på det gode indhold og ikke mindst formidlingen af indhold på nettet

Mediernes Internet Pris foregår i København den 12. juni 2008.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også