Telenor på vej med online Premier League

Telenor viser nye tænder på det danske mediemarked med rettigheder, der kan betyde højdepunkter fra Premier League på danske webportaler.
MediaWatch

Telenor viser nye tænder på det danske mediemarked med rettigheder, der kan betyde højdepunkter fra Premier League på danske webportaler.


Med undtagelse af Sverige, hvor Eurosport har rettighederne, sidder Telenor på de nordiske rettigheder til Premier League til web og mobil. I denne uge udmøntede det sig i lanceringen af forskudte højdepunkter fra alle ligaens kampe på norske abctv.no/premierleague. Og det er vel at mærke helt gratis.

Rettighederne har hidtil været uudnyttede i Danmark, men det ser nu ud til at blive anderledes.

"Vi ser i øjeblikket på forskellige muligheder for, hvordan vi kan udnytte rettighederne i Danmark og maksimere effekten af disse. Jeg håber, at kunne afsløre en spændende løsning på det senere", siger Fredrik Nissen fra Telenor Media & Content Services til MediaWatch.

Canal Digital, der ejes af Telenor, sidder på de danske tv-rettigheder til at sende direkte fra Premier League. Det er eftertragtede og dyre rettigheder, og seerne betaler flere hundrede kroner pr. måned for at se kampene på Canal Plus. Dog kan en enkelt ugentlig kamp ses på SBS TV's Kanal 5, der får seere og branding fra kampen og fra højdepunkter sent søndag aften.

Som en del af betingelserne i forbindelse med rettighederne, har den engelske fodboldorganisation The Football Association specificeret, at klippene på abctv.no ikke må kunne ses fra IP-adresser uden for Norge.

Telenor er allerede en aktør, man holder ekstra godt øje med i disse uger, for mediemarkedet afventer, om selskabet bliver gatekeeper for digitalt tv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også