MTGs Playahead.se har mistet 28 pct. unikke besøgende

MTG Sverige købte Playahead.se for 102 mio. svenske kr. På et år har det tabt 28 pct. unikke besøgende. I januar blev sitet lanceret i Danmark.
MediaWatch

MTG Sverige købte Playahead.se for 102 mio. svenske kr. På et år har det tabt 28 pct. unikke besøgende. I januar blev sitet lanceret i Danmark.

"Man troede at når MTG gik ind, ville de gøre noget med sitet, integrere det med MTGs øvrige dele, men det har man ikke gjort", siger Kenneth Danielsson, adm. direktør på det digitale kommunikations- og mediebureau Wisely til resume.se.

Lige inden Facebooks gennembrud købte MTG Playahead for 102 mio. kr. i januar 2007, de daværende 417.000 unikke besøgende er i dag blevet til 300.000.

Det skyldes ifølge Kenneth Danielsson, at MTG Sverige ikke har lyttet nok til brugerne og at sjælen i sitet ikke er fulgt med i købet.

Derudover burde de tilbyde brugerne materiale fra MTGs kanaler. Det er tilfældet i Danmark, hvor Playahead.dk viser klip fra reality-serien Paradise Hotel.

Kenneth Danielsson er skuffet over, at MTG Sverige ikke har øget fokus på annoncesalget med deres køb af Playahead.

Chef for nye medier på Mediaedge:cia, Kristina Carlsson, betragter Playahead som et af de mest sårbare community sites sammenlignet med for eksempel Allers køb af sitet Spray.se, der kun har tabt syv pct. af de unikke besøgende siden Facebooks indtog på det svenske marked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også