Fodboldrettigheder udfordres af brugerdækning

Fodbold-sitet bold.dk vil vise video-klip fra kampene, men rettighederne er for dyre. Løsningen er at inddrage brugerne i dækningen.
Thomas Bech Hansen

Fodbold-sitet bold.dk vil vise video-klip fra kampene, men rettighederne er for dyre. Løsningen er at inddrage brugerne i dækningen.


Bold.dk skriver dagligt nyheder fra ind- og udland om alt fra spillerhandler til knæskader, og har mange loyale brugere, der checker siden flere gange hver dag. Men sitet vil gerne være større, og satser nu hårdt på at være landets bedste til at dække de næstbedste rækker.

"Væksten skal komme ved at dække 1. og 2. division intenst og lige så professionelt som man dækker superligaen", siger bold.dk´s direktør Denis Larsen til MediaWatch.

En del af denne dækning er, udover direkte tekst-dækning, en øget satsning på foto og video fra kampene.


"Vores overvejelser går på, om man kan lave noget fra 1. eller 2. division for der er ikke rigtigt noget alternativ til det. Det ville ligge godt til os, men der har vi altså heller ikke kapacitet til at skaffe rettighederne", siger Denis Larsen.

Han har dog en idé til, hvordan divisionerne kan dækkes uden køb af dyre rettigheder:
"Til en start vil vi lave et brugerunivers, hvor folk kan submitte deres egne fotos og videoer. Det kommer til at starte det lidt op".

Hvilken slags video vil der være tale om?

"Vi har et meget aktivt forum med en levende fodbolddebat. Det vil vi gerne videreføre til video-området, hvor man kan tage nogle billeder fra kampene og måske også filme et mål med den kvalitet man nu engang selv kan lave og så uploade det".

Denis Larsen mener ikke, at bold.dk kan få problemer med denne alternative dækning af kampe, der ellers er beskyttet af rettigheder:

"Nej, for det er jo folk selv der har lavet og uploadet det".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også