"Forrygende" online-januar

JP-gruppen af websteder har oplevet markant vækst i januar sammenlignet med rekordmåneden november.

Hos Jyllands-Posten melder internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen om store stigninger i både besøgstal og sidevisninger på jp.dk, fpn.dk og ikke mindst erhvervsitet epn.dk.
Sammenlagt havde JP 31,6 mio. sidevisninger i november, der blandt andet med hjælp fra folketingsvalget satte den hidtidige rekord. I januar er tallet steget til 35 mio. - en vækst på mere end 10 procent.
MediaWatch

JP-gruppen af websteder har oplevet markant vækst i januar sammenlignet med rekordmåneden november.

Hos Jyllands-Posten melder internetredaktør Jørgen Schultz-Nielsen om store stigninger i både besøgstal og sidevisninger på jp.dk, fpn.dk og ikke mindst erhvervsitet epn.dk.
Sammenlagt havde JP 31,6 mio. sidevisninger i november, der blandt andet med hjælp fra folketingsvalget satte den hidtidige rekord. I januar er tallet steget til 35 mio. - en vækst på mere end 10 procent.

"Vi har haft en forrygende januar. Det skyldes først og fremmest tre faktorer: Uroen på de finansielle markeder, EM i håndbold og den politiske situation på Christiansborg blandt andet med balladen i Ny Alliance,” siger Jørgen Schultz-Nielsen, som også glæder sig over, at JP efterhånden har fået luft under web-tv-satsningen.
Vi har haft 1,5 mio. videoafspilninger i januar," siger han.

Om stigningen skyldes, at JP har taget markedsandele, eller om der er tale om en generel stigning hos online-medierne, er svært at vurdere, blandt andet fordi Berlingske-koncernen ikke ønsker at oplyse tallene.

Online-chef i Det Berlingske Officin, Troels B. Jørgensen, vil ikke udtale sig om besøgstal for koncernens hjemmesider, når det gælder januar-trafikken. Han ønsker heller ikke at afsløre sin fornemmelse for den procentuelle fordeling.
"Jeg udtaler mig kun om de tal, som FDIM offentliggør, og de eksisterer endnu ikke for januar måned," siger Troels B. Jørgensen.

Tallene fra FDIM udkommer med mere end en måneds forsinkelse, så november er stadig de mest friske tal. JP.dk og Berlingske.dk lå dengang på pladserne 10 og 11 på toplisten over mest besøgte hjemmesider, men afstanden mellem de to er temmelig stor. JP er 20 procent større målt på antallet af brugere og mere end dobbelt så stor målt på antallet af sidevisninger.

Hos Ekstra Bladet melder direktør for nye medier, Søren Svendsen, til gengæld om pæne stigninger.
"Men vi går traditionelt frem efter sommerferien og efter juleferien, så jeg vil ikke sige, at det har overrasket os," siger han.

Eb.dk har slået sin egen november-rekord, men ikke med så stor en margen som JP.
"Vi havde 23,6 mio. besøgende i november og 23, 9 i januar. De to måneder er de bedste gennem det seneste år, og det er udtryk for, at vi stadig vokser," siger Søren Svendsen, der regner med, at 2008 samlet set vil byde på en vækst på 25-30 procent i antallet af besøgende.

"Vi arbejder intenst med Nationen og med online-video, og de to ting skal især være med til at løfte os, både når det gælder gennemslagskraft og de besøgendes loyalitet," siger Søren Svendsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også