Vækst i online-annoncer på bekostning af dagbladene

81 procent af annoncørerne vil øge deres budget for online markedsføring i 2008.
Tine Brødegaard Hansen

81 procent af annoncørerne vil øge deres budget for online markedsføring i 2008.

Det var en af konklusionerne på TNS Gallups årlige Trends 2008 i Huset Markedsføring.

Men hvor kommer midlerne til online markedsføringen fra, hvilke mediegrupper taber?

De trykte medier blev anset for at spille en mindre rolle for annoncørerne i 2007, hvilket kom til at holde stik. Det billede tegner sig for en af de stærkeste tendenser for 2008

61 procent af annoncørerne svarer, at de tager midlerne fra andre mediegrupper. 20 procent angiver, at de udvider annoncebudgettet for at tilgodese de elektroniske medier.

58 procent angiver at de flytter annoncemidler fra de landsdækkende dagblade til de elektroniske medier (17 procent angiver at de tager fra gratisaviserne).

Ti procent flytter deres annoncer fra de trykte landsdækkende dagblades sider til dagbladenes websites, mens 40 procent lader midlerne gå til andre websites.

Tv angives af 35 procent af annoncørerne, som det vigtigste medie for salg af virksomhedens produkter i 2008. De landsdækkende dagblade ligger nummer to med 18 procent og online medierne nummer tre med 13 procent.

Den forholdsvis lave angivelse af online-mediernes betydning for salget af produkter, svarer ikke til investeringslysten i at annoncere i dem, idet 95 procent af annoncørerne har tænkt sig at benytte den mulighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også