Børsen tv i fremgang

Antallet af visninger på Børsen tv er ti-doblet på et år.
MediaWatch

Antallet af visninger på Børsen tv er ti-doblet på et år.

I december har Børsens web-tv initiativ eksisteret et år. Det fejres med tal der viser, at de månedlige visninger er steget fra 45.000 til 450.000, skriver Markedsføring.

Direktør for Børsen Online, Lars Helweg Andersen, forventer at den positive udvikling for Børsens web-tv varer ved.

Det skyldes, ifølge Lars Helweg Andersen, primært at web-tv tilføjer nye dimensioner til online-sitet og den rene tekst, samt at den teknologiske udvikling bevirker, at web-tv nu kan laves for "menneskepenge".

"Senest om et år kommer vi til at have faste web-tv udsendelser hver dag," siger Lars Helweg Andersen til Markedsføring.

Dog er det indtil videre kun Børsens egne tv-indslag, der tjener sig hjem. Samarbejdet med TV 2 Finans samt TV 2 News løber endnu ikke rundt, da de ikke kan kombineres med annoncering.

Antal visninger for web-tv på de øvrige erhvervssites er ikke tilgængelige. Berlingske Tidende ønsker ikke at oplyse tallene for deres web-tv på business.dk og Jyllands-Posten har kun opgjort det samlede antal visninger for jp.dk, fpn.dk samt epn.dk, der tilsammen havde 1,3 millioner visninger i november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også