Domænepirat støtter borgerlig netavis

Den ultraliberale netavis 180grader får nu støtte fra en kendt dansk domænepirat. Næsten 2.400 domæner leder nu hen til avisen.
MediaWatch
Den ultraliberale netavis 180grader får nu støtte fra en kendt dansk domænepirat. Næsten 2.400 domæner leder nu hen til avisen.

Ordningen betyder, at man nu kan komme til avisen eksempelvis via adresserne disneysjov.dk, pornobasen.dk og fristaden.dk.

"Lige nu peger domænerne hen på 180Grader, fordi vi synes, at det er et meget sympatisk projekt. Vi har har en del trafik på domænerne, som 180Grader.dk kan få gavn af," siger en af medejerne af Online Traffic Media, Jimmi Meilstrup, til Computerworld Online.

Domænefirmaet Online Traffic Media er ofte blevet kritiseret for snylteri af domæner, fordi de registrerer navne tæt op af kendte adresser eller varemærker. Firmaet fortsætter dog ufortrødent sin forretning.

Ifølge Netavisen 180grader gælder hjælpe-ordningen kun til fredag, hvorimod Online Traffic Media siger, at den kører på ubestemt tid.

Der er intet ulovligt i ordningen, der foregår inden for rammerne fra den danske domæneadministrator, DK Hostmaster.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også