YouTube censurerer israelske bombefilm

Videooptagelser af israelske bombeangreb på Gazastriben var for stærk kost for internetstedet YouTube.Mens tv viser billeder af dræbte børn fra den israelske bombekampagne i Gazastriben, så har det israelske militær besluttet sig for at gå til modangreb med videooptagelser på internettet.Propagandakrigen kæmpes på det Google-ejede video-websted YouTube, hvor krigen har fået stor opmærksomhed.
MediaWatch

Videooptagelser af israelske bombeangreb på Gazastriben var for stærk kost for internetstedet YouTube.

Mens tv viser billeder af dræbte børn fra den israelske bombekampagne i Gazastriben, så har det israelske militær besluttet sig for at gå til modangreb med videooptagelser på internettet.

Propagandakrigen kæmpes på det Google-ejede video-websted YouTube, hvor krigen har fået stor opmærksomhed.

Det israelske militær ville med udvalgte video-klip bruge YouTube til at vise, at deres bombemål var velbegrundede, og i øvrigt gennemført med stor præcision.

På filmene på siden kan man se det israelske militær bringe nødhjælp ind i Gaza-striben og bombe raketaffyringssteder, Hamas-bygninger og ammunitionsdepoter.

Bombe-optagelserne var imidlertid for hård kost for YouTube, der tirsdag fjernede en del af filmene.

Blokeringen af filmene udløste straks et ramaskrig blandt pro-israelske bloggere verden over, og internetstedet har efterfølgende igen frigivet nogle af optagelserne mod at man brugerne bekræfter, at de er over 18 år. En del klip er dog stadig blokeret.

Mindst 374 mennesker - heraf en stor del civile - har mistet livet som følge af de israelske bombardementer af Gaza-striben.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også