Fyret Fox-vært gør comeback på Twitter

Tv-værten Tucker Carlson, der i sidste måned blev fyret fra Fox News, har lanceret eget show på Twitter.
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix

Det sociale medie Twitter lægger platform til, at Tucker Carlson kan gøre comeback med eget show. Det skriver Journalisten med reference til CNN.

Det sker, efter at den kontroversielle tv-vært og Fox Corp gik fra hinanden i april, i kølvandet på at nyhedsstationen indgik et forlig på cirka 5,3 mia. kr., i en sag, hvor selskabet var blevet sagsøgt for bagvaskelse af selskabet Dominion på baggrund af Fox’ dækning af det seneste præsidentvalg. 

Dominion havde sagsøgt Fox, fordi tv-stationen via dens værter og kilder viderebragte beskyldninger om, at Dominions elektroniske stemmemaskiner skulle have været hacket og medført valgfusk til fordel for den demokratiske kandidat, nuværende præsident Joe Biden.

Elon Musk har tidligere meddelt, at Tucker Carlsons program ikke kommer til Twitter som en del af en købsaftale. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også