Elon Musk ser flere problemer omkring opkøb af Twitter

Tesla-chefen har sendt et formelt brev til den amerikanske børsmyndighed Securities and Exchange Commission angående handlen.
Foto: JIM WATSON/AFP / AFP
Foto: JIM WATSON/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Der er fortsat enkelte ”uforløste anliggender” omkring Elon Musks overtagelse af Twitter, siger Tesla-topchefen, der fortsat søger opklaring om antallet af falske brugere på det sociale medie, i et interview ved Qatar Economic Forum til Bloomberg News.

”Der er spørgsmålet, om lånefinansieringen vil løse sig sig, og om aktionærerne vil stemme for,” siger Elon Musk.

I april bød Elon Musk 44 mia. dollar for Twitter, der senere samme måned takkede ja til buddet.

Efterfølgende har Tesla-topchefen sat handlen i bero, imens han venter på at få opklaret, hvor mange af Twitters brugere der er ægte.

Truer med annullere opkøb

Tvivlen om antallet af ægte og falske brugere har fået Elon Musk til at indsende et formelt brev til den amerikanske børsmyndighed Securities and Exchange Commission (SEC), hvori han skriver, at handlen risikerer at blive annulleret, hvis ikke Twitter kan bevise antallet af brugere.

Twitter gav efterfølgende Elon Musk adgang til data for offentlige tweets på sin platform. Det er dog ifølge Bloomberg News usikkert, om det egentlig kan bruges til at påvise antallet af falske brugere.

Elon Musk siger ved Qatar Economic Forum, at han vil fokusere på at ”drive produktet” med overtagelsen af Twitter, men at han ikke nødvendigvis ser sig som administrerende direktør i selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også