Clio skal levere platform der skal få den grønne omstilling på skoleskemaet

Edtech-virksomheden Clio skal levere en digital læringsplatform til folkeskoler i forbindelse med projektet GreenEdTech, der skal få den grønne omstilling på skoleskemaet.
Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH
af NIKOLAJ HARDING

Den danske edtech-virksomhed Clio får en central rolle i forhold til at få den grønne omstilling på skoleskemaet.

Clio skal nemlig levere en digital læringsplatform til folkeskoler, hvilket sker som led i, at en række aktører er gået sammen i et konsortie om et undervisningssamarbejde, der skal ruste fremtidens arbejdskraft til den grønne omstilling og øge motivationen blandt eleverne for at vælge en karriere med fokus på bæredygtig udvikling.

”I Clio er vi meget stolte over, at vi er blevet valgt af de andre i konsortiet til at være infrastrukturen, der skal rumme projektet og binde det hele sammen. Konsortiet har købt ind på vores eksisterende platform, men faktisk er vi ved at udvikle en ny version af platformen, der egner sig endnu bedre til formålet,” siger Pernille Wendel Mehl, adm. direktør i Clio, i en pressemeddelelse.

Det er Aalborg Universitet og VIA University College, der er gået sammen om projektet, som har fået navnet GreenEdTech.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også