Facebook-ejer afviser rygter om at trække sig ud af Europa

Meta oplyste blot sine auktionærer om risici ved aktivitet i Europa, skriver selskabet.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Meta har ingen intentioner om at trække sig ud af det europæiske marked, forvisser Facebook-ejeren i en meddelelse.

Dermed afviser Meta pure rygterne om, at selskabet skulle overveje at trække tjenester som Facebook og Instagram fra det europæiske marked over uenigheder om dataoverførsler mellem EU og USA.

"Det er ikke sandt. Som alle andre børsnoterede selskaber er vi lovmæssigt forpligtet til at oplyse om mulige risici til vores investorer. I sidste uge, som det har været tilfældet de seneste fire kvartaler, har vi oplyst, at fortsat uenighed omkring dataoverførselsmekanismer mellem EU og USA udgør en trussel for vores mulighed for at servicere europæiske kunder og drive vores forretning i Europa," skriver Meta i meddelelsen.

I selskabets regnskab for fjerde kvartal fremgik det, at Meta kan være "ude af stand" til at tilbyde en række services i Europa, hvis ikke en transatlantisk dataaftale indgås.

Facebook-ejeren efterspørger klare globale regler for at beskytte data på tværs af Atlanten på lang sigt samt en vedvarende beskyttelse af brugerne i EU's fundamentale rettigheder.

"Vi har absolut intet behov for at trække os fra Europa - selvfølgelig har vi ikke det. Den enkle sandhed er, at Meta som så mange andre forretninger, organisationer og services er afhængig af dataoverførsler mellem EU og USA for at drive vores globale services," skriver Meta i en meddelelse.

"Internationale dataoverførsler understøtter den globale økonomi og mange af de services, der er fundamentale for vores hverdag."

Meta-aktien dykker 2,6 pct. til 219,10 dollar efter meddelelsen og har således kurs mod fjerde dag i træk med fald.

Some-specialist kalder Facebook-trussel om lukning i Europa for "teatertorden"

Facebook-ejer faldet med 30 pct. siden regnskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også