Advokat i mediejura: Frihedsbrevet brød loven med navn på forurettet

Det var et brud på loven, da Frihedsbrevet torsdag nævnte navnet på den forurettede part i en sag, hvor filmmand var anmeldt for bl.a. voldtægt, vurderer advokat med speciale i mediejura. Chefredaktør erkender: "Det var en kæmpefejl".
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Det er ikke tilladt at nævne navnet på forurettede i sager om seksualforbrydelser, og derfor kan Frihedsbrevet ifølge advokat Vibeke Borgberg risikere en bødestraf, skriver Journalisten.

Baggrunden er, at Frihedsbrevet torsdag skrev en artikel om en filmmand, som var sigtet for vold og voldtægt og her også skrev forurettedes navn, men den går altså ikke - også selvom navnet senere blev fjernet igen, siger adokaten.

"De kan stadig risikere at få en bøde, fordi navnet er blevet nævnt. Det er fint at rette det, men skaden er sket, når man har nævnt det. Det kan være blevet delt på sociale medier, og det kan være nået langt ud," siger Vibeke Borberg til fagbladet.

Hos Frihedsbrevet kalder chefredaktør Mads Brügger det en tilstålsessag og en "kæmpefejl", som blev rettet efter ca. en time.

Den omtalte filmmand blev ifølge Ritzau efter et grundlovsforhør torsdag fængslet for begrundet mistanke om vold, men dommeren fandt ikke begrundet mistanke om, at manden skulle have begået voldtægt. Dog er sigtelsen for voldtægt opretholdt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også