Altinget skifter redaktør på nichemedie

Redaktøransvaret for to af Altingets nicheområder bliver delt op i to, og det betyder ny redaktør for portalen Altinget Fødevarer.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Altingets nichemedier om fødevareområdet, Altinget Fødevarer, skifter ud på redaktørposten, skriver mediet.

Ny redaktør bliver Andreas Arp, der er hentet fra egne rækker og tidligere har været journalistpraktikant på Altingets klimaredaktion. Han har desuden været tilknyttet udviklings- og researchafdelingen, hvor han har medvirket til et journalistisk dataprojekt.

Andreas Arp overtager posten fra Sine Riis Lund, der fortsætter i rollen som redaktør på Altinget Embedsværk, men altså slipper ansvaret for den ene af de to områder, hun hidtil har haft under redaktørvingerne siden 2013.

Sine Riis Lund skal samtidig fokusere på dækningen af rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der begynder i september, skriver Altinget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også