MediaWatch

Twitters topchef sælger tweet for 2,9 mio. dollar

Et tweet fra twitter-topchefen Jack Dorseys konto i 2006 er blevet solgt.

Jack Dorsey satte tweetet til salg på en hjemmeside, der specialiserer sig i at sælge tweets som såkaldte non-fungible tokens (NFT's). | Foto: ANUSHREE FADNAVIS/REUTERS / X06783

Twitters topchef, Jack Dorsey, har solgt sit første tweet for 2,9 mio. dollar.

Det skriver Reuters.

Topchefen satte sit tweet til salg tidligere i marts. Og nu er tweetet med teksten "just setting up my twttr" fra Dorseys konto i 2006 blevet solgt.

Jack Dorsey satte tweetet til salg på en hjemmeside, der specialiserer sig i at sælge tweets som såkaldte non-fungible tokens (NFT's).

NFT's er digitale filer, der fungerer som en slags digital autograf for at verificere, hvem der ejer eller står bag fotos, videoer og andet indhold på internettet.

Salget blev betalt med kryptovalutaen ether. Og samlet er der blevet betalt 1630,5825601 ETH for det svarende til 2.915.835,47 dollar på salgstidspunktet, bekræfter Cameron Hejazi, direktør og stifter af Cent, skriver Reuters.

Samtidig oplyser Cent, at køberen er Sina Estavi. Estavis Twitter profil, @sinaEstavi, fortæller, at han har base i Malaysia, og at han er direktør for blockchainselskabet Bridge Oracle.

Jack Dorsey får 95 pct. af købsprisen - Cent de resterende 5 pct.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs