Twitter falder oven på lukning af Trump-konto

I weekenden valgte det sociale medie Twitter at lukke permanent ned for den amerikanske præsidents konto, og det fører til et fald i formarkedet mandag.
Foto: Joshua Roberts/REUTERS / X01909
Foto: Joshua Roberts/REUTERS / X01909
Ritzau Finans

Twitter-aktien falder mandag i formarkedet, efter at det sociale medie i weekenden valgte permanent at udelukke USA's snart forhenværende præsident, Donald Trump, fra at bruge det sociale medie.

Det rapporterer Bloomberg News.

Beslutningen blev meldt ud natten til lørdag dansk tid. Med nedlukningen, der kommer efter at Trump-tilhængere stormede kongresbygningen i sidste uge, har Trump mistet sin foretrukne kommunikationskanal, mens Twitter modsat har mistet en bruger, der har givet anledning til megen omtale og en del trafik.

Aktien i Twitter falder næsten 7 pct. i formarkedet til 47,92 dollar.

Man skal ikke dog ikke længere tilbage end december for at finde det højeste lukkeniveau for Twitter-aktien i seks år.

I sidste uge valgte de sociale medier Facebook og Instagram at lukke Donald Trumps profil på ubestemt tid.

Facebook, der også ejer Instagram, falder 1,4 pct. i formarkedet.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også