DR indgår forlig med fotografer efter brug af følsomme billeder

Billeder fra tre fotografers billedserier om følsomme emner var blevet brugt uden tilladelse og uden for kontekst til artikler på dr.dk. Fotograferne har indgået forlig med DR.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Til to artikler på dr.dk brugte DR billeder fra følsomme billedserier i en anden sammenhæng end tiltænkt og uden tilladelse fra fotograferne bag. Billederne har alle været præsenteret til Årets Pressefoto 2019, hvor fotograferne vandt priser for billedserierne, men er ellers ikke udgivet andre steder. Det skriver Dansk Journalistforbund.

Ifølge forbundet blev billederne straks fjernet fra artiklerne af DR, da man blev gjort opmærksom på, at de var brugt uden tilladelse. Derefter har mediehuset indgået et forlig med Dansk Journalistforbund og fotograferne.

Det fremgår ikke af artiklen, hvad forliget konkret indebærer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også