Musikproducent opfordrer branchen til at stå sammen mod Google

Den Google-ejede videoplatform Youtube kræver ifølge Koda, at selskabets betaling for brug af musik sænkes med 70 pct. "Absurd underbetaling" lyder kritikken fra dansk musikproducer, der vil have branchen til at lave et alternativ til Youtube.
Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix
Foto: Ivan Boll/Ritzau Scanpix

Medstifter og -ejer af produktionsselskabet Nexus Music, Jules Wolfson, der bl.a. står bag Nik og Jay, kalder Google en "regulær bølle", efter det internationale techselskab ifølge flere kræver, at betalingen for dansk musik på Youtube-platformen bliver reduceret med 70 pct. Det fremgår af et debatindlæg i Politiken.

I indlægget kritiserer han Google for at misbruge sin dominans på det digitale distributionsmarked til at presse betaling til kunstere i bund, hvilket senest har nået sit klimaks i forbindelse med armlægningen med Koda, der administrerer rettigheder for danske komponister og sangskrivere.

"Konsekvenserne for kunstnere og komponister er skræmmende. Vi bliver som branche nødt til både at råbe politikerne op og selv stable nogle alternativer på benene, så vi kan sikre, at danske kunstnere kan nå forbrugerne med deres musik – og få en rimelig betaling for det," skriver Jules Wolfson i debatindlægget.

Meldingen er, at Google fjerner al dansk musik fra Youtube, hvis parterne ikke lander en ny aftale - der betyder en lavere betaling for rettighederne. De har i et godt stykke tid forhandlet om en ny aftale for brugen af dansk musik, efter at den nationale aftale udløb i april.

Der arbejdes på at lave en fællesnordisk aftale, som skal erstatte de norske, finske og danske komponist- og sangskriverselskabers lokale aftaler. Kravet om at reducere betalingen med 70 pct. er ifølge Kodas oplysninger. Dan Chalmers, direktør for Youtube Music i Europa, har afvist, at tallet er korrekt, men har ikke ønsket at gå nærmere ind i, hvilke krav der stilles.

Google fjerner al dansk musik fra Youtube før midnat 

Politikere vil diskutere tøjler på techkoncerner efter Ramasjang-censur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også