Sundhedsstyrelsen fortsætter samarbejde med Advice

Efter en udbudsrunde i forsommeren er Advice blevet valgt som bureau på Sundhedsstyrelsens kommunikationsindsats den kommende tid om covid-19.
Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, der fortsat vil samrbedje med Advice om kommunikationen omkring covid-19 | Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, der fortsat vil samrbedje med Advice om kommunikationen omkring covid-19 | Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Advice vil også de kommende år have Sundhedsstyrelsen på kundelisten, skriver Bureaubiz. Efter et udbud af kommunikationsopgaven omkring covid-19, der blev sat i gang i juni, har Sundhedsstyrelsen valgt Advice til opgaven som rådgiver og konsulent på kampagner og strategi.

Advice var et af fem bureauer, der fik mulighed for afgive et bud på opgaven - 12 bureauer havde søgt om at komme med i konkurrencen.

Ifølge Bureaubiz har rammeaftalen med Advice et budget på 6 mio. kr. årligt i to år med muilghed for forlængelse i yderligere to år.

Samarbejdet kommer ikke ud af det blå.

Under coronakrisen i foråret brugte Sundhedsstyrelsen 4,9 mio. kroner på kommunikation fra bureauet Advice, skrev fagbladet Journalisten i juni.

I alt har Sundhedsstyrelsen ifølge en statusrapport brugt 16,5 mio. kr. under coronakrisen i foråret på kommunikation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også