MediaWatch

Medie: Amazon kommer til Sverige i år

Ifølge svenske fagfolk er Amazon på vej til Sverige og det nordiske maked og vil etablere sig lokalt i år.

Foto: ANGELA WEISS/AFP/RITZAU SCANPIX

Amazon ser ud til at blive en realitet på det nordiske marked i efteråret. Det skriver Finans, der citerer Dagens Nyheter.

"De har været på vej tidligere, men er blevet forsinket af forskellige grunde. En lancering i efteråret kan være et godt tidspunkt, fordi coronakrisen har fået flere til at handle online, selv om jeg ikke tror, at det er grunden til, at det sker nu," siger Emma Hernell, vicedirektør ved analyseinstituttet HUI Research, som overvåger det svenske handelsliv, og som ifølge Dagens Nyheter har fået oplysningerne om Amazons etablering bekræftet fra flere kilder.

Den svenske konsulent Markus Varsikko, der arbejder med at hjælpe nordiske virksomheder med e-handel via Amazon, bekræfter oplysningerne om den svenske lancering over for Dagens Nyheter.

Det er da heller ikke første gang, der er forlydender om, at Amazon forbereder en svensk etablering i år - også i juni berettede svenske medier om planerne.

Emma Hernell uddyber, at det erfaringsmæssigt sætter mere skub i e-handlen, hvor Amazon etablerer sig, men at nogle brancher herunder bogmarkedet - påvirkes mere end andre, når Amazon bliver en del af konkurrencen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere