Videnskab.dk åbner for fri afbenyttelse af artikler om coronavirus

Organisationer, virksomheder, medier og foreninger er blandt de aktører, som Videnskab.dk inviterer til at kopiere artikler om coronavirus.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er brug for så meget lødig information som muligt om coronavirus, og derfor giver Videnskab.dk alle og enhver lov til at bruge mediets artikler om emnet i fuld længde. Det skriver Videnskab.dk på sin hjemmeside.

Videnskab.dk beder om, at artiklernes forfattere og Videnskab.dk krediteres, og at der linkes til Videnskab.dk's oprindelige artikel. Derudover lyder anbefalingen, at artikler anvendes i fuld længde for at få de nuancer, som artiklerne indeholder, med.

"Organisationer, virksomheder, foreninger – alle med et blad eller en hjemmeside, der kan se nytte i at bruge indhold fra Videnskab.dk som et supplement til deres egen information eller kommunikation til medarbejdere, medlemmer eller andre, er således velkomne til det," siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør hos Videnskab.dk, til mediet.

En række andre medier har fjernet betalingsmuren fra det indhold, der handler om coronavirus. Det gælder blandt andet Information, Børneavisen og Jyllands-Posten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også