Ny cookies-vejledning kan gå hårdt ud over programmatisk annonceindkøb

Datatilsynets nye retningslinjer til hjemmesiders behandling af persondata kan sammen med Google og Apples dødsstød til tredjepartscookies få store konsekvesner for det automatiserede annonceindkøb, vurderer annoncører.
Foto: PR/datatilsynet
Foto: PR/datatilsynet

Modellen for det programmatiske indkøb af annoncer kan ifølge danske annoncører blive hårdt ramt af de seneste ugers tiltag omkring brugen af cookies, skriver Dansk Markedsføring. Konkret drejer det sig om Datatilsynets nye retningslinjer for indhentning af samtykke til brug af cookies, samt Googles dødsstød til tredjepartscookies, der vil blive udfaset over de næste par år.

"Min vurdering er, at dette kan medføre, at programmatic – som vi kender det i dag – i vid udstrækning vil sygne hen, da færre cookie-data er ensbetydende med mindre effektive bud på de automatiserede programmatiske platforme, færre kliks og i sidste ende færre konverteringer," siger Holger Wilcks, direktør for Dansk Annoncørforening, til Dansk Markedsføring.

Udmeldingen kommer, efter Datatilsynet i sidste uge præsenterede nye retningslinjer for behandling og indhentning af oplysninger om brugerne. Det udsprang af en principiel klage over cookie-oplysningen på Metereologisk Instituts hjemmeside dmi.dk, der resulterede i alvorlig kritik fra tilsynet. Fremover skal alle besøgende have en lige klar og tydelig mulighed i form af en cookieboks for at sige nej tak til, at deres oplysinger må deles og bruges til videre målretning af annoncer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også