Magasinredaktør skifter til Danida

Digital redaktør på Magasinet 360 grader, som udgives af Udenrigsministeriet, skal efter tre et halvt år på posten være kreativ leder i Danida.
Magasinet 360 grader | Foto: Screenshot
Magasinet 360 grader | Foto: Screenshot

Magasinet 360 grader skal til at se sig om efter en ny digital redaktør, efter Janne Louise Andersen er blevet ansat i en stilling som kreativ leder i en ny enhed i Danida. Det skriver Altinget.

"For mig er denne opgave hjerteblod. Om det var gennem hip-hop i Palæstina, som freelancejournalist ude i verden, eller som redaktør for DAPP og Magasinet 360 – det handler for mig om at engagere folk i verdens udvikling og give ordlyd til de mennesker, der virkelig gør en forskel for deres samfund," skriver hun i et opslag på Facebook.

Janne Louise Andersen har i tre et halvt år været digital redaktør for Magasinet 360 grader, som udgives af Udenrigsministeriet og finansieres af udviklingsmidler. I 2011 blev det lanceret som magasinformat efter at have eksisteret som tidsskrift under navnet Udvikling siden 1974.

Danida hører ligeledes under Udenrigsministeriet, hvor den tidligere magasinredaktør skal arbejde på et projekt, der har til formål at styrke danskernes engagement for en mere fair og bæredygtig verden. Janne Louise Andersen er uddannet antropolog og har en master i journalistik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også