Teknologigiganter skal oplyse om opkøb

Amazon, Facebook og Goolge-ejeren Alphabet er blandt de selskaber, hvis opkøb amerikanske konkurrencemyndigheder vil tage et nærmere kig på.
Foto: Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters File Photo/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/FINANS

De amerikanske konkurrencemyndigheder har sat fem store amerikanske selskaber under lup for konkurrencebegrænsende adfærd.

Det skriver Financial Times.

Alphabet, Amazon, Apple, Facebook og Microsoft er mødt med krav om at udlevere oplysninger til de amerikanske myndigheder som en del af en undersøgelse om mulig konkurrencebegrænsende adfærd i teknologisektoren.

"Dette initiativ vil gøre det muligt for myndighederne at se nærmere på opkøbene i denne vigtige sektor, og for at den kan evaluere, hvorvidt myndighederne får tilstrækkelig varsel om opkøb, der måske kan skade konkurrencen," siger Joseph Simons, der er formand for Federal Trade Commission, FTC, i en kommentar ifølge Financial Times.

Amerikansk lov kræver, at selskaber underretter konkurrencemyndighederne og justitsministeriet om sammenlægninger og andre opkøb af en vis størrelse. I 2020 var minimumsgrænsen 94 mio. dollar – omkring 626 mio. kr.

Myndighederne vil ifølge Financial Times gerne vide, om teknologigiganterne har købt startups i handler fra starten af 2010 til slutningen af 2019, der ligger under grænsen for indberetning, men som har været konkurrencebegrænsende.

Myndighederne har blandt andet anmodet om "oplysninger og dokumenter om vilkår, omfang, struktur og formål" i forbindelse med opkøbene samt indblik i ansættelses- og aftrædelsesvilkår.

De fem selskaber har ikke kommenteret sagen til Financial Times.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også