Instagram vil også skjule antallet af likes i USA

Efter længere tids forsøg i flere store lande vil Instagram også skjule antallet af likes hos brugere i USA.
Foto: Damian Dovarganesd/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Damian Dovarganesd/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Som led i et forsøg på at fjerne fokus på antallet af likes på Instagram har virksomheden besluttet at skjule antallet af likes for brugere i USA.

Det siger den administrerende direktør hos Instagram, Adam Mosseri, under en teknologikonference ifølge det amerikanske medie Wired.

"Idéen er at skabe mindre pres hos brugerne på Instagram og formindske konkurrencen," siger Adam Mosseri om forsøget, der begynder i næste uge.

Instagram, der er ejet af selskabet bag Facebook, har de seneste måneder kørt samme forsøg i Australien, New Zealand, Japan, Canada, Italien, Irland og Brasilien.

Kun nogle amerikanske brugere vil opleve ikke at kunne se antallet af likes, som et opslag har fået. I stedet vil de brugere se beskrivelsen "og andre", hvis mere end én har liket opslaget.

Man vil stadig kunne se antallet af likes på sine egne opslag.

Forsøget skal hjælpe med at lette presset på de mange brugere, der lader sig påvirke negativt af Instagram-opslag.

Derudover argumenterer flere forskere i sociale medier for, at når brugere laver opslag ud fra, hvad der giver flest likes eller kommentarer, bliver resultatet en radikaliseret platform, hvor der ikke er plads til sunde og glade diskussioner.

Den uafhængige organisation The Royal Society for Public Health lavede i 2017 en stor undersøgelse af sociale mediers betydning for det mentale helbred for 14-24-årige i Storbritannien.

Ifølge undersøgelsen var Instagram det sociale medie, der fik flest negative følelser frem, heriblandt følelser af mindreværd og kropslede.

Flere verdenskendte personligheder med mange følgere på Instagram har allerede udtalt sig om de nye planer.

Blandt andre Kim Kardashian, der typisk får over en million likes for sine opslag.

"Jeg kender folk, som er besat af kommentarer, og det mener jeg er meget usundt. Når det handler om mental sundhed, mener jeg at det at fjerne likes og fjerne det aspekt fra Instagram ville være meget gavnligt for folk," siger hun ifølge det amerikanske medie People.

 

Facebook overvejer også at skjule "likes" 

Instagram vil skjule hvor populære dine opslag er – "det er et klogt træk" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også