Apple satser i fremtiden på TV og nyheder

Apple afholder pressemøde mandag, hvor det forventes, at selskabet vil komme med nærmere information omkring nye video- og nyhedstjenester.
Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Da iPhonen ikke længere vækker samme interesse hos forbrugerne, vil Apples topchef, Tim Cook, nu til at satse på en ny række tjenester, som vil være Apples største forretningsskift i dette årti.

Det skriver The Wall Street Journal.

Tim Cooks nye strategi bringer Apple ud af sin komfortzone og ud i områder, hvor selskabet før har fejlet, skriver mediet. De nye forretningsområder er samtidig fyldt med risici og konkurrence.

Apple træder et skridt nærmere sit mål mandag, når selskabet kommer med nærmere information omkring video- og nyhedstjenesterne.

Selskabet håber på, at de nye tjenester kan sætte gang i selskabets kommende omsætning og generere millionvis af dollar, samtidig med at selskabet vil skabe tættere bånd til iPhone-brugerne.

På en måde skabte Apple sin egen krise, da selskabet for mere end et årti siden lancerede apps. Målet var at gøre Apple mere magtfuld, men over tid er mange andre tjenester og applikationer blevet vigtigere end smartphonen, som de bruges på.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også