Populær kampagne på sociale medier møder kritik

Tech-journalisten Kate O'Neill mener, at den populære '10-year challenge' er problematisk. Årsagen er, at man ikke ved, hvordan de sociale medier bruger folks data, lyder det.  
Foto: Eric Baradat/AFP/Scanpix Ritzau
Foto: Eric Baradat/AFP/Scanpix Ritzau

En populær kampagne spreder sig i øjeblikket på de sociale medier. Den såkaldte '10-year challenge', hvor folk deler to billeder af sig selv, som er taget med 10 års mellemrum.

Ifølge den amerikanske tech-journalist Kate O'Neill kan kampagnen være problematisk, skriver Finans.

Kate O'Neills bekymring er, at billederne kan hjælpe eksempelvis Facebook med at træne mediets algoritmer til bedre at kunne genkende ansigter og aldringsprocesser.

Først delte Kate O'Neill sine tanker på Twitter, og hendes tweet er i skrivende stund blevet delt knap 11.000 gange og har fået godt 24.000 likes. Efterfølgende har tech-journalisten uddybet sine tanker i en klumme hos Wired.

"Er det slemt, at nogen kan bruge dine Facebook-fotos til at træne en ansigtsgenkendelsesalgoritme? Ikke nødvendigvis. På en måde er det uundgåeligt. Men alligevel bliver vi nødt til at tænke over, hvordan vi håndterer teknologien med opmærksomhed på de data, vi genererer, og hvordan de kan bruges i en større skala," skriver Kate O'Neill.

Facebook afviser at have noget med '10-year challenge' at gøre.

De amerikanske myndigheder overvejer bøde til Facebook

TV 2 Echo: "Eksponeringsmæssigt er Facebook nok den vigtigste platform"

Facebook afsætter knap 2 milliarder til lokaljournalistik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også