Ritzaus Bureau udvider sin udviklingsafdeling med to nyoprettede stillinger: en projektleder og en udvikler, der især skal have fokus på at udvikle nyhedsbureauets tilbud inden for automatiseret nyhedsopdatering - robotjournalistik.

"Vi vil satse markant mere på teknologi og i særdeleshed på robotjournalistik. Vi oplever en stor efterspørgsel fra vores mediekunder på nyt, relevant indhold, der kan produceres billigt af robotter," siger Ritzaus udviklingsdirektør, Kristoffer Gravgaard.

Han uddyber, at udvidelsen ikke handler om teknologihype, men efterspørgsel. Nyhedsbureauer som Ritzau lever som underleverandør af at servicere medierne og har derfor antennerne ude og lytter til mediekunderne. Udvidelsen af udviklingsafdelingen og den øgede satsning på robotjournalistik er derfor en vigtig investering.

"Vi har valgt at bruge ekstra ressourcer på udvikling, da det er noget af det, der skal sikre Ritzau strategisk på den lange bane," siger Kristoffer Gravgaard og tilføjer:

"Det er en megatrend blandt nyhedsbureauer. Næsten alle store nyhedsbureauer arbejder med robotjournalistik i øjeblikket."

Hvad er fordelen ved at udvikle teknologierne selv frem for at købe eksisterende teknologi?

"Vi bruger i stor grad fælles teknologi. Men hver enkelt produkttype og datasæt er unikt. Derfor er det svært at finde en standard hyldeprodukt, der både er let at bruge og har ultimativ frihed til at blive tilpasset til hver type historie," siger Kristoffer Gravgaard.

Robotjournalist skal skrive om ejendomshandler

Robotjournalistikken har store forretningsmuligheder ifølge Kristoffer Gravgaard. Både når det kommer til at generere nye indtægter gennem nye produkter, men også til at fastholde Ritzaus eksisterende kunder. Han påpeger, at udviklingsomkostningerne godt kan være store, men at forventningen er, at de betaler sig i sidste ende.

"Der ligger en stor udviklingsomkostning i at få det op og køre, men når det er gjort, er der en meget stor skalerbarhed i robotjournalistikken. Om vi dækker 917 fodboldhold i Nordjylland eller bare 100, er næsten den samme omkostning for os, når rettighederne til data er købt," siger Kristoffer Gravgaard.

Ritzaus udviklingsafdeling har en række forskellige robotprojekter i gang. Det, der fylder mest i øjeblikket, er en robot, der skal lave nyheder om ejendomshandler. Og gerne på lokalt plan til en lokal målgruppe.

"Kan man som medie filtrere sit indhold og levere nyheder om bolighandler, der rammer ind lige der, hvor modtageren bor eller arbejder, har det en meget høj interesse og betalingsvillighed," siger Kristoffer Gravgaard og kommer med et eksempel:

"Bor du i Ørestaden, er du ikke optaget af alle ejendomme på Amager, der bliver handlet. Det bliver hurtigt overvældende og uinteressant. Men i forhold til Ørestaden eller specifikt den blok, du bor i, vil det være uhyre interessant, hvis kvadratmeterprisen er gået op ved den seneste handel."

Ritzau er ved at udvikle en robot, der kan lave netop den slags lokale historier, samt et projekt, der handler om personalisering, hvor bureauet vil gøre det nemmere for medierne at filtrere indholdet og placere det til forskellige målgrupper ved hjælp af metadata.

Tredje version af sportsrobot på vej

Ritzau lancerede i august 2018 en robot i samarbejde med Nordjyske Medier. Robotten har automatiseret en del af fodbolddækningen i det nordjyske, hvor den genererer kampreferater til Nordjyske Mediers lokalsites om de 917 lokale fodboldhold.

"Vi er på vej med en tredje version af robotten, der kan inddrage mere avanceret data. Den nuværende version arbejder kun med resultater, point, stillinger og statistik. Den nye version vil for eksempel også kunne fortælle, hvem der har scoret eller fået rødt kort, samt komme med målscorestatistik for spillerne. Det vil gøre den markant mere interessant at læse," siger Kristoffer Gravgaard.

I øjeblikket er det kun Nordjyske Medier, der har implementeret robotten, men Kristoffer Gravgaard fortæller, at Ritzau er i dialog med flere medier, der vil dække lokale hold i en større grad. Her vil det netop være nemt at skalere robotten til at kunne dække andre lokalområder.

"Vi er også i dialog med en række medier i forhold til at lave noget unikt automatiseret indhold, der passer til deres behov. Det er nemmere at lave, når først vi har motoren, vi kan bruge til det," siger han.

Lokalt og individualiseret

Generelt mener Kristoffer Gravgaard, at der er store muligheder for robotjournalistikken, når det kommer til et lokalt og individuelt plan. Her ser han spændende muligheder i at bruge robotter, så statistiske data kan blive til mange historier med hver deres vinkel, der styrker lokaljournalistikken i hele Danmark.

"Kommer der for eksempel friske arbejdsløshedstal, kan vi lave rigtig mange forskellige historier, der ikke alene er vinklet på landsdele, men også på hver enkelt kommune," siger Kristoffer Gravgaard og tilføjer:

"På den måde kan man lave 98 historier (svarende til antallet af kommuner, red.) i stedet for én landsdækkende historie på det samme datasæt."

Udviklingsdirektøren påpeger, at robotjournalistikken ikke skal erstatte de journalister, der arbejder på medierne i dag. Robotter kan derimod supplere journalistikken ved at sortere i store datamængder, som journalister kan have svært ved.

"Robotjournalistikken er ikke klasse- eller gravende journalistik, der laver den lange, dybdeborende og ekstremt intelligente historie. Det er ikke det, robotjournalistik kan i dag. Men robotterne kan automatisere og effektivisere nogle processer, så man kan lave indhold, medierne slet ikke har haft ressourcer til tidligere," siger Kristoffer Gravgaard.