Kig Ind-oplag næsten halveret

I oktober blev Allers gossipblad Kig Inds oplag beskåret med cirka 43 pct. i forhold til samme måned 2010. Det blev ellers relanceret i sommer.
MediaWatch

Sommerens relancering af Kig Ind er tilsyneladende ikke fulgt op af marketing-aktiviteter i oktober, hvor bladets oplag faldt fra næsten 63.000 til 36.000, svarende til et fald på 42,7 pct., ifølge nye tal fra Dansk Oplagskontrol.

Gossipbladets oplag lå i 1. halvår 2011 i gennemsnit på 43.000 eksemplarer. Det fik for nylig ny chefredaktør i Katrine Memborg forbindelse med, at Michael Hansen blev redaktionssekretær på Billed Bladet. Han nåede inden da at stå i spidsen for en større relancering af bladet, der skulle sikre oplagsfremgang.

Udgiverdirektør Per Ingdal påpeger, at det seneste lave oplagstal skyldes, at der ingen marketinggaver har været i Kig Ind i oktober i år, mens der var mange i den måned sidste år.

Også Feminas oplag tog sig et ordentligt dyk på næsten 20 pct. i oktober. Det er ellers flere måneder siden, at det senest skete. I den forbindelse fortalte udgiverdirektør Per Ingdal, at det skyldtes en nedjusteret marketingindsats på bladet, der i højere grad skal sælges på indhold end på gaver. Oktoberoplaget kom således ned på 49.600 eksemplarer mod 61.600 i oktober 2010.

Dameugebladskøberne har til gengæld holdt sig til over hos Egmonts Alt for Damerne, hvis oplag steg med en lille procent til 59.400 eksemplarer.

Kun Egmonts Her og nu (+4 pct.) samt Allers 7 TV-Dage (+11 pct.) kan derudover notere fremgang i oktober.

Læs også Aller Medias udgiverdirektør Per Ingdals kommentar til Kig Inds oplagsfald her.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også