Chefredaktør vinder sag om uberettiget fyring

Ulla Bechsgaard blev efter 11 år fyret som chef fra magasinet Lederne, men fyringen var uberettiget og har nu sikret hende en erstatning på en kvart million kr.
MediaWatch

Chefredaktør for magasinerne i Horisont Gruppen, Ulla Bechsgaard, har vundet en sag om uberettiget fyring fra sin tidligere arbejdsplads på magasinet Lederne, som hun var en del af i over 11 år.

Det koster nu Lederne en erstatning på 250.000 kr. ifølge en dom fra Københavns Byret.

Ulla Bechsgaard glæder sig over den klare dom, som hun fik i hus ved at hyre en advokat på eget iniativ. Magasinet udgives nemlig af fagforeningen Lederne, som hun selv var en del af og derfor ikke samtidig kunne føre sag imod.

"Man er altid udsat i en chefpositition, men selvom der er uenighed, eller nye folk gerne vil skaffe sig mere plads, så skal der være en begrundelse for at afskedige. Er der, som i min sag ikke en begrundelse for at afskedige, kræver det, at parterne forhandler sig til en fratrædelsesaftale, som begge parter kan stå inde for. Man kan ikke opfinde en begrundelse," udtaler Ulla Bechsgaard i en kommentar til sagen.

Striden stod om, at hun i sin egenskab af afdelingschef for Information, havde ansat en redaktør for Lederne uden at have taget den øverste ledelse med på råd, ligesom det var sket i to andre tilfælde.

Men ifølge ledelsen var den pågældende ansættelse et udtryk for et tillidsbrud som berettigede en fyring, hvilket Københavns Byret altså ikke var enig i.

- TBH

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu