De fleste kan blive enige om at udråbe de to store dagbladskoncerner som de store vindere af Dyremose-udvalgets anbefalinger til en reform af mediestøtten.

Omvendt står ugeavisen Ingeniøren til at blive den største taber, hvis et ejerskabskriterium, der udelukker brancheorganisationer som ejere, bliver vedtaget. Avisen kan miste 4,1 mio. kr. i årlig støtte. Og mens der er afsat særlige midler til at hjælpe de dagblade, der kommer i nød på grund af ændringerne, såsom Sjællandske Medier, og mens Kristeligt Dagblad og Information fortsat får en særordning, er der ingen hjælpende håndsrækning i anbefalingerne til Ingeniøren.

"Jeg forstår ikke ideen med ejerskabskriteriet. Vi er det eneste medie, der står til at miste støtte på grund af det, selvom vi netop har haft læserfremgang til 166.000 læsere (ifølge halvårstal fra Gallup, red.). Det er ret pænt i forhold til mange af de dagblade, der får mere støtte i støtte. Vi er også et af de mest citerede fagmedier," siger Arne Steinmark, adm. direktør og ansv. chefredaktør for Ingeniøren.

Ugeavisen udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S, som er ejet af Ingeniørforeningen IDA, men hvis bestyrelse er professionel og uden politiske repræsentanter.

Ville jeres ejer ikke kunne holde jer flydende, hvis I mister støtten, ligesom det er tilfældet for andre fagmedier?

"IDA er vores største kunde, men vi er en selvstændig butik, og hvis de skulle holde os flydende, ville det jo ændre sig. Vi er fuldstændig redaktionelt uafhængige af IDA, og vi får ikke penge ud over, at de køber abonnementer og annoncer hos os. Tværtimod skal vi tjene penge til vores ejer. Hvorfor er det mere fint at være ejet af en en kapitalistisk virksomhed som Mecom end af en interesseorganisation?"

En interesseorganisation forventes at have interesser den vil fremme, mens en børsnoteret virksomhed vil tjene penge men ikke blander sig i journalistikken, giver det ikke god mening?

"Men ser man på fakta, er der ikke en af vores artikler, der kan beskyldes for at være farvet, vi bedriver på ingen måde organisationsjournalistik. Vi har også dobbelt så mange læsere, som der er ingeniører i landet. Så det er absurd, at vi ikke kan få støtte."

Hvad sker der, hvis I mister støtten?

"Det vil få betydning for, hvordan vi kan udkomme. Distributionsstøtten er en hjørnesten i vores økonomi, så hvis vi mister over fire mio. kr. om året, er det klart, at det får betydning for os," siger Arne Steinmark.

I 2010 fik Ingeniøren reduceret underskuddet til 2,6 mio. kr. efter skat ud af en omsætning på 80 mio. kr. I 2009 lød underskuddet på 8,9 mio. kr., hvilket især blev tilskrevet annoncekrisen.

Dyremose-udvalg beskytter de store
Arne Steinmark mener, at Dyremose-udvalget mest af alt har ønsket at beskytte de store medier.

"Ud over at dagbladene får mest støtte, er der ekstra beskyttende hænder under de dagblade, der ikke kan klare sig. Så det er ikke supermange midler, der strømmer ud til andre medier. Derudover har de fleste dagblade, der får støtte jo udgangspunkt i nogle politiske rødder, så hvis man ønsker, at mediestøtten skal skabe mangfoldighed er det værd at støtte det teknologiske og videnskabelige prisme på verden, som Ingeniøren og lignende specialmedier giver,” siger Arne Steinmark.

Han forventer i lighed med flere andre iagttagere, at dagbladene nu vil satse massivt på digitale platforme, fordi støtten ikke længere er knyttet til distribution men til redaktionel produktion.

"De vil intensivere kampen på nettet, derfor bliver det endnu sværere for nye medier nu," siger Arne Steinmark.