Ekko i oplagsvækst

Filmmagasinet Ekko har med en ny aftale sikret sig 1000 flere abonnenter.
MediaWatch

Kollektive abonnementsaftaler med Danske Dramatikere og tv-arbejdernes specialgruppe i Dansk Journalistforbund sikrer filmmagasinet Ekko en abonnementsfremgang på 1000 eksemplarer, skriver magasinet i en pressemeddelelse. Det nuværende oplag er på 10.500.

I forvejen tæller Ekkos abonnenter filmbranche-foreningerne Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Filmarbejderforeningen, FAF.

”Fremgangen er i sig selv glædelig, men det er også to meget relevante læsergrupper. Manuskriptet er afgørende for en films eller tv-series succes, og der sker i disse år mange spændende ting inden for tv-mediet. Så vi har også fået en kærkommen anledning til at se nærmere på de felter,” siger chefredaktør Claus Christensen i meddelelsen.

Han kom til som chefredaktør i 2002, da magasinet stadig var et , to "mediepædagogisk tidsskrift", hvor 80 procent af finansieringen bestod af støttemidler fra Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriet.

"I dag er andelen af støttekroner i magasinet under tyve procent, og de to nye, kollektive abonnementsaftaler er kulminationen på en generel fremgang. Gennem de sidste fire år er antallet af private abonnenter steget med 47 procent, mens bladets annonceindtægter og løssalg igennem de sidste to år er blevet mere end fordoblet," hedder det i pressemeddelelsen.

Claus Christensen mener, at udviklingen blandt andet skyldes, at det er lykkedes for magasinet ofte at blive citeret af andre medier.

Det var blandt andet i Ekko, at instruktør Christoffer Guldbrandsen startede lækagesagen vedrørende Forsvarsministeriet, og at René Fredensborg stod bag en kontroversiel artikel om stoffer i filmbranchen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også