Når det gamle 'Penge og Privatøkonomi' viste et lækkert ur var vinklen, at det om ti år ville kunne sælges med gevinst. I den relancerede udgave af magasinet bliver uret primært vist, fordi det er et fedt ur.

Den mere lystbetonede tilgang til indholdet siver igennem alle bladets artikler, der er blevet mindre handlingsanvisende og har mere fokus på inspiration, fascination og baggrund, lyder det fra chefredaktør Søren Verup.

85 pct. af abonnenter er mænd
Næste uge kommer magasinet på gaden i sin nye version, og abonnenterne får blandt andet et magasin i mindre format, men med otte ekstra sider ind ad døren. De får også en forside, som er mere “eksklusiv og business-agtigt”, siger Søren Verup om magasinet, der altovervejende har mandlige læsere i den øvre aldersgruppe. For selvom 30 pct. af læserne er kvinder, er 85 pct. af abonnenterne mænd.

“Vi vil gerne have fat i flere af de yngre mænd, så vi kan bevare oplaget, for selvom 2010 var et godt år økonomisk, oplever vi udfordringer med oplag og annoncer som alle andre. Derfor håber vi også, at det nye magasin vil tiltrække flere kvinder,” siger Søren Verup.

Nye kernestofområder
Ud over nyt logo, format og tone i magasinet har det også fået tilført to nye kernestofområder som karriere og jobliv samt investeringer.

“Med mere karrierestof og historier om familieøkonomi, som kan handle om fem måder at give lommepenge på, prisen på forskellige privatskoler, og hvordan man indretter fællesøkonomi som par, håber vi at tale mere til kvinderne, for vi har ikke kunnet finde en særlig måde at skrive til kvinder på,” siger Søren Verup.

Investerings-stoffet har tidligere fyldt meget i bladet og udvides yderligere.

“Vores analyser viste, at der er et marked for særlige investeringshistorier, som ikke nødvendigvis handler om at fare i banken og købe aktier, men som i stedet giver unik viden om komplekse og interessante investeringsemner i Danmark og/eller udlandet. Der har vi for eksempel i præmierenummeret en artikel om aktiemarkedets supermænd, der har unikt talent for at skabe afkast år efter år uanset, om markederne går op eller ned.”

Konkurrenter skriver for "blødt"
Selvom det bugner af karrierestof i såvel dagbladene som Berlingske Nyhedsmagasin, mener han ikke, at der er kamp om den vinkel Penge og Privatøkonomi har.

“Vores konkurrenter skriver i højere grad om ledelsesmæssige og bløde emner som for eksempel hvordan man håndterer en medarbejder med dårlig kropslugt. Jeg ser ikke ret mange, der behandler karrierestoffet ud fra en praktisk og/eller økonomisk synsvinkel, som vi ønsker at gøre fremover. Det kan være, hvordan man laver det rigtige cv, hvordan man får en bestyrelsespost, og hvordan man finansierer en MBA og så videre,” siger Søren Verup.

Kurs-sag har ikke skadet oplag
Fra andet halvår 2009 til 2010 faldt magasinets oplag med 10,5 pct. til cirka 28.000 eksemplarer.

Ud over at dæmme op for oplagsfaldet er relanceringsprocessen, der har stået på siden årsskiftet, også en del af en større trend på mediemarkedet, mener Søren Verup.

“Vi er en del af den medieudvikling, som aviserne også oplever, hvor det bliver sværere at tage penge for nyheder og overfladisk indhold. Læserne skal have flere kalorier i form af højere kvalitet og mere unikke produkter, for alt det nemme indhold kan man finde på nettet,” siger Søren Verup.

Magasinets oplagsfald i de senere år har efter Søren Verups opfattelse langt mere at gøre med de strukturelle ændringer på mediemarkedet end med den sag om kursmanipulation, som bladets tidligere økonomisk journalist Claus Forrai nu har taget til Højesteret.

“Vi har fået enkelte mails, hvor folk har givet udtryk for deres utilfredshed med sagen, men det er ikke noget, vi har kunnet se på oplag eller læsertal. Faldet skyldes andre faktorer. Både Byretten og Landsretten har desuden udtalt, at de artikler, Claus Forrai skrev, var journalistisk i orden. Det er alene hans private investoradfærd i forbindelse med offentliggørelsen af artikler, han er sigtet for. Adfærd, der er foregået, før jeg indførte nye regler i begyndelsen af 2008," siger Søren Verup og tilføjer, at regelsættet betyder, at de ansatte ikke må handle aktier tre uger før og tre uger efter den uge, hvor bladet udkommer.

"Vi skriver også i forbindelse med artikler, hvis skribent ejer aktier i det selskab, som omtales. Det ville ikke være troværdigt for bladet, hvis jeg forbød medarbejderne at eje aktier, for jeg vil gerne have journalister ansat, som har personlige erfaringer med investering og privatøkonomi i det hele taget."

Burde krisen ikke have været god for jeres magasin, fordi den har stimuleret interesse for privatøkonomien?

“Jo, det burde den, men virkeligheden er også, at vores læsere, fordi de går op i deres økonomi, ser på, hvilke udgifter der kan skæres fra. Vi har fået nogle opsigelser, fordi læserne ikke har syntes, at de har fået nok ud af magasinet. Det har vi reflekteret over, og blandt andet derfor har vi iværksat relanceringen, som har stået på siden januar og involveret fokusgruppeinterview og læseranalyser.”

Relancering eller ej, mener Søren Verup, med sin indsigt i økonomi, ikke, at krisen driver over lige med det samme.

“Den går ikke over de første par år. Nu har vi ikke en finanskrise, men en statsgældskrise, og så længe politikerne ikke skaber tillid til fremtiden, vil forbrugerne passe på deres penge. Det gør et blad som vores vigtigt, fordi det hjælper læserne med netop det.”

- TBH