Tjeck genopstår

Efter godt et års pause kommer ungdomsbladet Tjeck igen i distribution til gymnasier, cafeer, m.v. 32-årige Kristian Falkenberg har sammen med partneren Anne Marie Petersen købt udgiverrettighederne til Tjeck Magazine, der var en del af Vermø A/S, før udgiverens dramatiske konkurs sidste efterår. De nye ejere overtog rettighederne for et godt et halvt år siden og vil relancere magasinet i en mere seriøs og brugerindragende form.

Efter godt et års pause kommer ungdomsbladet Tjeck igen i distribution til gymnasier, cafeer, m.v.

32-årige Kristian Falkenberg har sammen med partneren Anne Marie Petersen købt udgiverrettighederne til Tjeck Magazine, der var en del af Vermø A/S, før udgiverens dramatiske konkurs sidste efterår.

De nye ejere overtog rettighederne for et godt et halvt år siden og vil relancere magasinet i en mere seriøs og brugerindragende form.

"Vi synes, at mange medier, der henvender sig til unge, har for meget fokus på sex og druk," siger Kristian Falkenberg i en pressemeddelelse.

"Men vi tror på, at de unge også interesserer sig for meget andet. Derfor indeholder det nye Tjeck også artikler om politik, kultur og lignende emner, som vi vil bestræbe os på at levere i en stil, der er målrettet de unge. Vi beskæftiger os selvfølgelig også med mere lettilgængelige emner, men vi vil aldrig være ensidige. Det nye Tjeck er nuanceret og alsidigt."

Det første nummer af Tjeck og det tilhørende website er "skabt med et meget lille budget i et baglokale til en tøjbutik i Blågårdsgade i København" - med hjælp fra et stort hold af frivillige kræfter. Premierenummeret tæller kun 16 sider, men den nye ejer forventer, at få sidetallet i vejret i de kommende udgivelser, der foreløbig tæller fire årligt på print - mellem printudgivelserne skal magasinet leve sit liv digitalt på Tjecks website.

Ansv. redaktør Kristian Falkenberg har en fortid i tv-branchen som grafiker og produktionsmedarbejder - og med sig til at forme stil og tone redaktionelt har han skribenten og forfatteren Torben Munksgaard.

Tjecks målgruppe er unge i alderen 15-25 år og første nummer udkommer i 25.000 eksemplarer på mere end 300 uddannelsessteder, caféer, kollegier o.l.

Forsiden på det relancerede Tjeck, der udkommer på mandag

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu