Cover-udgiver tilbage i sort

Årets resultat i Malling Publications, der ud over magasinerne 'Cover' og 'Horse Rider’s Journal' også producerer en række kundemagasiner, landende på cirka 870.000 kr. før skat i 2010 og 663.000 kr. efter skat. Det er en kraftig forbedring af 2009-resultatet, hvor et minus på næsten 4,3 mio. kr. før skat og minus 3,2 mio. kr. efter skat blinkede rødt på bundlinjen.
MediaWatch

Årets resultat i Malling Publications, der ud over magasinerne 'Cover' og 'Horse Rider’s Journal' også producerer en række kundemagasiner, landende på cirka 870.000 kr. før skat i 2010 og 663.000 kr. efter skat.

Det er en kraftig forbedring af 2009-resultatet, hvor et minus på næsten 4,3 mio. kr. før skat og minus 3,2 mio. kr. efter skat blinkede rødt på bundlinjen.

Bruttofortjenesten voksede fra omkring 3,6 mio. kr. i 2009 til lidt over 9,6 mio. kr. i det seneste regnskabsår, mens selskabets egenkapital er på 4,3 mio. kr.

Dermed lader Malling Publications til at have vristet sig fri af finanskrisen, der i 2009 var årsag til, at samtlige medarbejdere åd en lønnedgang på mellem 10 og 30 procent for at undgå fyringer.

2011-resultatet forventes også at udvikle sig positivt, ifølge ledelsesberetningen, trods forlagets investeringer i det nye high end hestemagasin Horse Rider’s Journal, der distribueres i 20 lande i et oplag på 40.000.

Cover har et oplag på 25.080 ifølge de seneste halvårstal fra Dansk Oplagskontrol. Det er en vækst på ti procent i forhold til samme periode året før. 

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også