Store fagblade hårdest ramt i 2010

2010 gik bedre end forventet på annoncefronten for fagblade og tidsskrifter i Danske Specialmedier, som til sammen fik et fald på fem pct. i annonceomsætningen sammenlignet med 2009 ifølge Reklameforbrugsundersøgelsen for 2010, skriver Danske Specialmedier. Danske Specialmediers Annoncebarometer, der er baseret på større medier, landede på index 90 - altså ti pct. under niveauet for 2009.
MediaWatch

2010 gik bedre end forventet på annoncefronten for fagblade og tidsskrifter i Danske Specialmedier, som til sammen fik et fald på fem pct. i annonceomsætningen sammenlignet med 2009 ifølge Reklameforbrugsundersøgelsen for 2010, skriver Danske Specialmedier.

Danske Specialmediers Annoncebarometer, der er baseret på større medier, landede på index 90 - altså ti pct. under niveauet for 2009.

"Overordnet kan der ses en klar tendens til, at særligt de større specialmedier har været negativt påvirket af annoncekrisen, mens de mindre medier har klaret sig bedre," skriver Danske Specialmedier og påpeger, at tendensen underbygges, når man ser på DRRB's Mediaindex, som er baseret på indberetninger fra mediebureauerne og dermed de store fagblade.

"Årets resultat for fagblade ender samlet på 707 mio. kr. i annonceomsætning for 2010. Heraf tegner Danske Specialmediers medlemmer sig for de 85 pct.," skriver Danske Specialmedier.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også