International glans over Ud & Se

DSB's kundemagasin er trible-nomineret for design og fotos af Society Of Publication Designers, SPD.

DSB's magasin Ud & Se er af amerikanske Society Of Publication Designers, SPD, nomineret til tre guldmedaljer for design og foto. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Bladets art director, Torsten Høgh Rasmussen, er nomineret for design af et interview med musikeren Anders Trentemøller (foto) og derudover er en fotoserie af fotografen Kristian Djurhuus fra Bakken og et foto af en argentinsk cowboy, en gaucho, af fotografen Sergio Claudio nomineret.

Den amerikanske designsammenslutning uddeler priser i 25 kategorier, priserne uddeles i maj. Blandt de øvrige nominerede er prominente magasintitler som Wired, New York Times Magazine, Rolling Stone og National Geographic, skriver DSB.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også