Et ugeblad, der kun udkommer en gang om måneden. Sådan kan Benjamin-satsningen ‘Liv’ opsummeres ifølge Karen Klitgaard Povlsen, professor ved Institut for Medievidenskab på Aarhus Universitet med speciale i magasiner.

Målet med magasinet er ifølge chefredaktør Ann Qvist Jessen at fange kvinder 40+ ved at sætte fokus på dem i alt fra modeserier med kvinder over 40 år til artikler om kvindeliv, skønhed og sundhed. Det bygger på moderselskabet Bonniers succesmodel fra Norge med magasinet 'Tara'.

40+ er bred målgruppe
Trods en aldersmæssig målgruppe, der er smallere end mange andre magasiner, er Karen Klitgaard Povlsen ikke overbevist om, at den er smal nok.

“Kvinder 40+ er en bred målgruppe, og magasinet forsøger at ramme så mange af dem som muligt. Min første tanke var, at det henvender sig til Alt for damerne-læserne, når de slipper det. Liv er et ugebladsagtigt magasin, som er en aftapning af ugebladenes tips, ideer og portrætter med meget få artikler, der går i dybden,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Ugebladene er konkurrenter
Magasinet In fra Aller går også efter kvinder over 40 år, omend det også fortsat skal tiltrække læsere i 30’erne. Men Karen Klitgaard tror ikke, at In bliver udfordret af nyskabelsen fra Benjamin.

“Det er ikke et forsøg på at genopfinde In, som henvender sig til velindtjenende kvinder. Der har været lavet magasinforsøg til højtuddannede kvinder i de senere år, men det er ikke gået for 'Community' og Allers 'CV'. Liv er et forsøg på at nå de lavere- og mellem-uddannede kvinder over 40. Derfor er Liv oppe imod familieugebladene, Alt for damerne og Søndag. Det henvender sig til de urbane 'Isabellas'-læsere,” siger Karen Klitgaard Povlsen med henvisning til Aller-magasinet Isabellas, som primært har fokus på hus og have.

Men med det store fokus – også fra annoncørerne – på primetime-kvinder, er det så ikke positivt med et magasin dedikeret til dem?

“Sund Nu (fra Bonnier Publications, red.) og Psykologi (fra Aller, red.) har også aldersaspektet, så der er plads til nichemagasiner til 40+ læsere. Jeg tror ikke på den dameblads-model, Liv har, men jeg lader mig gerne overraske,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Er tiden – også på annoncesiden - mere moden til et sådant magasin i dag end tidligere?

”Jo, og det manglede bare, at der kommer mere fokus på kvinder 40+. Hvis jeg var annoncør, ville jeg også være interesseret i sådan et tiltag. Men den journalistiske stil i Liv er for let til at tiltrække kvinder, der bruger mange penge på boligindretning, mad, lækre skønhedsprodukter og wellness-ophold osv.,” siger Karen Klitgaard Povlsen.

Ikke visuelt ophidsende
Julie Katrine Andersen, der er lektor på Mediehøjskolen og underviser i grafisk design, havde ikke nemt ved at få fat i Liv til sin vurdering af magasinet.

”Man må sige, at bladets første udgivelse er en succes, jeg måtte i tre forskellige kiosker for at få fat i en kopi af bladet, da de andre meldte udsolgt,” siger Julie Katrine Andersen og tilføjer:

”I forhold til det visuelle kan magasinet næppe ophidse nogen. Det er helt tilforladeligt og ligner alt det andet på hylderne. For det meste bliver art directors på danske magasiner holdt i stram snor, så der har nok ikke været den store frihed til at tage nogle chancer og prøve noget nyt. Det eneste, der stikker lidt ud, er brugen af fonten Monroe, som giver lidt liv med de sjove swashes og ligaturer, den synes at være inspireret af magasiner som f.eks. Martha Stewart Living, men det typografiske hierarki er ikke udført lige så stramt og sikkert som i blade som før nævnt, så det vidner ikke om samme kvalitet.”

På billedsiden savner hun noget af den kvalitet, som bladet kommunikerer, at det vil levere.

”Fotostilen, som skifter en del gennem bladet, er de fleste steder meget standard kold og desatureret (dvs. hvor farveindholdet er nedtonet, red.), hvilket virker distanceret. Derudover får den flere steder kvinderne til at se ældre ud, Tini Owild, som ellers er bragende smuk, får f.eks. en pudsig kulør og synes tydeligt photoshoppet. I umotiveret kontrast indgår der klare stock photos , som slet ikke passer ind i sammenhængen for en evt. kvalitetsbevidst profil,” siger Julie Katrine Andersen.

Pas på med sygdomsfokus
Hun mener ligesom Karen Klitgaard Povlsen, at der bør være et marked til gruppen af købestærke kvinder over 40 år.

”Men det er mere bare en blanding af alt det, der findes i forvejen,” siger Julie Katrine Andersen, som også har hæftet sig ved, at magasinet sætter fokus på sygdomme.

”En artikel handler for eksempel om svamp, inkontinens og blærebetændelse. Måske er det fordi jeg ikke helt er 40 endnu, men jeg ved ikke, om disse kvinder nødvendigvis vil konfronteres med de problemer, der kommer med alderen endnu. Vel er det da godt at italesætte tabuer som inkontinens, men det ligner bare lidt en brochure fra apoteket, og ikke et magasin, som jeg har betalt penge for og skal have en god oplevelse med hjemme i min sofa, hvor jeg slapper af,” siger Julie Katrine Andersen.

Se smagsprøver på magasinet og læs chefredaktør Ann Qvist Jessens første leder på Livs site her.

Læs interview med Ann Qvist Jessen her.