Fagbladene i krisens kølvand

Tiderne har været hårde ved fagbladenes økonomi. Men prioriteringen af journalistikken er det sidste, der dør, lyder det fra Danske Specialmedier.
Philip Shange

Den økonomiske afmatning har sat sine spor på de fleste medier, men især fagbladene er hårdt ramt på bundlinjen.

I går kom det frem, at Ugebrevet A4 dropper sin papirudgave - og hos fagbladet Sygeplejersken har man lært at leve med underskud. Ifølge Danske Specialmedier er vilkårene for fagbladene hårde, men det journalistiske fokus vil man ikke rokke ved.   ”Målet for de fleste har været at bevare det redaktionelle ambitionsniveau og så spare på anden måde,” forklarer formand for Danske Specialmedier Christian Kierkegaard.   ”Det er derfor man har sagt, så hellere lave lidt færre numre og så lave nogle, der er stærke journalistisk set,” siger Christian Kierkegaard med henvisning til, at fagblade som Sygeplejersken og Børn & Unge har sænket udgivelsesfrekvensen de senere år.   Stillingsannoncer falder
I fagbladenes tilfælde har den dårlige økonomi ramt dem dobbelt. Ikke bare koster det i manglende produktannoncer, men lavkonjunkturen har især ramt fagbladene hårdt på salget af stillingsannoncer.   ”Det har påvirket økonomien på mange blade, især de blade som tidligere har haft store mængder jobannoncer. Man havde nogle år i 2006, 2007 og første halvdel af 2008, hvor jobmarkedet nærmest boomede, fordi der var mangel på arbejdskraft,” siger Christian Kierkegaard, der nævner Sygeplejersken og Folkeskolen som eksempler på fagblade, der har mærket den udvikling.
  Ifølge Danske Specialmediers annoncebarometer falder specialmediernes annonceomsætning stadig - omend ikke så drastisk som sidste år. Barometeret viser et fald i omsætningen i første halvår af 2010 på 12 pct. – en forbedring i forhold til året før, hvor faldet lå på 32 pct. i første halvår.   Christian Kierkegaard fremhæver desuden portoafgifter som en hæmsko for specialmedierne. I 2004 forsvandt det, der hed portostøtte til uge- og månedsblade, og det resulterede i en væsentlig stigning i fagbladenes distributionsomkostninger.    Noget man satser på
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vurderer lektor Lone Krogsholm vurderer, at det i midlertid kan koste mere, end det gavner, hvis organisationerne skulle vælge at lukke deres blade.    ”Hvis man opgiver de medier, som er loyalitetsskabende, så kan man rent faktisk forværre krisen,” siger hun og forklarer, at det for nogle er noget af det eneste, som medlemmerne får for deres kontingent.   Et digitalt fagblad er derfor ikke løsningen, mener hun. I stedet er det vigtigt, at organisationerne justerer, får skabt en synergi med web, men stadig giver medlemmerne et godt redaktionelt produkt.   Den holdning deler Christian Kierkegaard:   ”Suppleret med nyhedsbreve og nettjenester er fagbladene for mange medlemsorganisationer måske den vigtigste kommunikation mellem medlem og organisation, og derfor noget, de fleste organisationer stadig satser på,” siger han.

Læs også: Sygeplejersken tror på fornyelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også