Ugebrevet A4 sløjfer papiret

Ugebrevet A4, der udgives af LO, lukker og slukker for papirudgaven fra nytår og har netop relanceret sig på nettet.
MediaWatch

Tryk og distribution er dyrt. Det har medvirket til beslutningen om, at Ugebrevet A4 ikke længere udkommer på papir fra nytår, men til gengæld har fået relanceret sit site.

"Der er to klare grunde til, at vi nu relancerer Ugebrevet A4. Dels styrker vi journalistikken, og vi når ud til et langt større publikum ved at satse massivt på internettet, og dels kan vi flytte penge fra papir og frimærker til bedre formål," skriver Ugebrevets redaktør Jan Birkemose på ugebreveta4.dk.

Det nye site er ifølge redaktøren designet til de lange artikler, som papirudgaven af Ugebrevet er kendt for. Samtidig bliver mulighederne for deling af artikler på sociale medier styrket, og A4 giver gratis adgang til et arkiv over alle Ugebrevets undersøgelser.

Ugebrevet A4 udkom første gang i 2002. Det bliver udgivet af LO, men skrives uafhængigt. Oplaget er på cirka 23.000 og det elektroniske nyhedsbrev på cirka 22.000, ifølge Ugebrevet A4.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også