Vermø: Post Danmark største kreditor

En stor gældspost til Post Danmark blev holdt ude af regnskaberne hos Vermø A/S, skriver Herning Folkeblad.
MediaWatch

Den skjulte gæld i konkursramte Vermø A/S var på mindst 5,5 mio. kr., og de største kreditorer er Post Danmark og Helse Active Living A/S.

Det skriver Herning Folkeblad, og oplysningerne underbygges af flere af de kilder, MediaWatch har talt med.

En del af gælden til Post Danmark går tilbage til den tid, hvor Vermø førte en intens krig på ugeavismarkedet i det midtjyske.

Da A-Pressen og René Jull Jørgensen blev inviteret ind som medejere af selskaberne, var gælden til Post Danmark ikke opført i regnskaberne, og efterfølgende er afdragene på gælden tilsyneladende blevet kamufleret som almindelige driftsomkostninger.

Derfor er der, som MediaWatch skrev i går, en politianmeldelse på vej mod ægteparret Vermø, som har drevet selskaberne.

Udover Post Danmark og Color Print A/S er der mindst 50 øvrige kreditorer, skriver Herning Folkeblad. Den samlede gæld er endnu ikke opgjort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også