Er en tidligere medejer af et firma en uafhængig, troværdig kilde, når firmaet afsløres i at levere et dårligt produkt?

Er en manager og forretningspartner samt en pladedirektør for en kunstner uafhængige, troværdige kilder, når dele af kunstnerens privatliv afsløres?

Selv førsteårsstuderende på journalistuddannelserne vil svare med et rungende NEJ. De vil have gennemskuet, at de nævnte nok har en vis økonomisk og personlig interesse i, at der bliver lagt låg på afsløringerne.

B.T. og X Factor-sms'rne
Ikke desto mindre er det, hvad respekterede medier på det seneste har brugt som sandhedsvidner, når andre mediers historier skulle skydes ned. Her er to dugfriske eksempler:

B.T. afslørede, at ikke alle sms-stemmer blev talt med i X Factor. Avisens godt placerede kilder bekræftede, at der var noget galt i det firma, som leverede afstemningsplatformen.

Det var faktisk en god historie. Uanset hvad man måtte mene om X Factor, er det en kendsgerning, at halvdelen af landets befolkning fulgte det på TV, og rigtig mange af dem brugte penge på at sms-stemme. Men hvad gjorde de øvrige medier? De citerede meget loyalt DR's underholdningsledelse for, at der skam ikke var noget galt…..

Børsen på banen
Men som kom dagbladet Børsen heldigvis på banen. Man havde fundet en såkaldt teleekspert, der uden nogen form for dokumentation fejede B.T.'s oplysninger af banen. Men han lovede i løbet af 14 dage at fremlægge en rapport, som ville bekræfte hans påstande. Her en måned efter er det i øvrigt ikke sket.

At den pågældende teleekspert var tidligere medejer af det firma, som stod for sms-optællingen, fik ingen advarselslamper til at lyse, og alene på grund af Børsens historie forsøgte store dele af pressen at slagte B.T. i stedet for at gå efter substansen i historien: At der var kuk i sms-systemet.

Det samme er netop overgået Se og Hør – nu med B.T. i den modsatte rolle. Se og Hør har med meget pålidelige kilder bragt afsløringer om en kendt dansktopkunstners privatliv – en type historie, som andre medier normalt ikke bringer. Ud over at agere ukritiske mikrofonholdere over for de involverede.

Men nu slog B.T. til med overskriften ”Kandis-Johnny udsat for hetz” baseret på angreb fra, som det blev formuleret, ”dansktopsangerens nærmeste venner”, der afviste Se og Hørs historier. ”Vennerne” var såmænd sangerens manager (og forretningspartner) samt hans pladedirektør – altså mennesker, som har en åbenlys økonomisk interesse i at sætte deres guldfugl i et godt lys.

Handler om kildekritik
”Jamen, Kim. Du fik da lov til at forsvare dig i artiklen,” lød forklaringen til mig fra B.T.'s journalist.

Men det er bare ikke det, det handler om. Det handler om kildekritik. At kunne forholde sig kritisk til dem, man taler med, og ikke bare stikke mikrofonen op i ansigtet på dem og lade dem tale løs. Og da slet ikke, når man som B.T. fuldt ud er vidende om sangerens ”udenomsaktiviteter”.

Selvfølgelig skal medierne også være vagthunde over for andre medier, for naturligvis begår vi fejl, men det kræver altså, at man sætter sig ind – og forholder sig til – substansen i historierne.

Ellers opnår vi bare, at vi på kryds og tværs øger hinandens utroværdighed. Og det er vel ikke den vej, vi gerne vil?