I dag går oplagshistorierne om ugebladene jævnligt på, at færre køber de titler, som Aller Media og Egmont udgiver i Danmark. Men længe har ugebladene holdt fanen højt trods det stigende og fragmenterede medieforbrug, og de har stadig millioner af læsere ugentligt.

MediaWatch har sammenlignet oplagstallene for andet halvår 2009 med tal fra 1999 og 1989. De fortæller og storhed og oplagsfald (se grafer i bunden af artiklen).

Hjemmet og Se og Hør taber mest
De største oplagstabere siden 1989 er Egmont-bladet 'Hjemmet', der har afgivet næsten halvdelen af oplaget på de to årtier (-49,4 pct.), og Aller Medias 'Se og Hør' (-47,3 pct.), samt Familie Journal, der med et tab på 44,2 pct. også er blevet markant mindre.

De tre titler har dog også haft mest at tabe, for i 1989 var de sværvægterne blandt ugebladstitlerne med astronomiske oplag på 325.760 (Familie Journal), 312.486 (Se og Hør) og 273.140 (Hjemmet).

Bortset fra Se og Hør, hvis oplag gik ca. ti procent tilbage i 2. halvår 2009, er ugebladenes oplagstab generelt fladet mere ud, og Se og Hør er til gengæld det mest læste ugeblad med over 700.000 ugentlige læsere.

Dagbladene huggede sig ind på bløde stofområder
I samme periode er det de to dagbladstitler, der lægger sig tættest op ad ugebladenes interesseområder, B.T. og Ekstra Bladet, som har fået flest oplagstæsk. Deres oplag er gået henholdsvis 66 og 67 pct. tilbage på 20 år.

Ifølge ugebladsudgiverne selv er netop dagbladenes voksende fokus på familie, forbrug, mad og sladder medvirkende til at sætte deres titler under pres.

Derudover gjorde TV 2 sit indtog i tv-landskabet i 1988 efterfulgt af et stadigt voksende antal tv-tilbud. Det har formentlig også gjort sit til, at forbrugerne ikke just mangler underholdning.

Samtidig har både Aller, Egmont, Bonnier og Benjamin stået bag en stribe nye magasinlanceringer, der har fået fat i mange yngre læsere, som måske derfor fravælger ugebladene.

Mange blade om buddet
Ligesom det er tilfældet for B.T. og Ekstra Bladet, skal hovedparten af ugebladenes oplag hver uge primært hentes ind på forsiden via løssalg. Sælger den ikke, sælger bladet ikke. Dog er især familieugebladene begunstiget af en fast køberskare, der har holdt 'deres ugeblad' i årevis.

Samtidig er kampen om hyldepladsen i supermarkeder og kiosker er næppe blevet mindre, fordi antallet af bladtitler er vokset, og flere udenlandske blade bliver solgt i Danmark.

Også gratismagasiner og kundemagasiner er der blevet flere af. Chili Group, som Aller Media har opkøbt, producerer blandt andet in store-magasiner som 'Lime' (Netto) og 'Skøn' (Matas) målrettet til kvinder, der stadig er de største ugebladskøbere.

Nettet er en joker
Betydningen af nettet er svær at gennemskue, når det gælder ugebladene, som ikke bringer aktualitetsstof på samme måde som dagbladene. Dagbladene har vundet mange brugere på nettet, selvom de mangler for alvor at kapitalisere på dem. Samme model satser visse ugebladstitler på, såsom kvindetitlerne 'Alt for Damerne' og 'Femina', der også lægger stigende vægt på aktualitet i de trykte udgaver.

Også sladderblade som 'Se og Hør', 'Billed Bladet' samt 'Her og Nu' kæmper naturligvis om at være først med nyhederne. Til gengæld citeres de vidt og bredt på nettet og i dagbladene, også de mere lødige, hvilket gør sladderbladene til en af de mere udsatte kategorier.

Ikke desto mindre skiller Billed Bladet sig ud ved kun at gå marginalt tilbage med et oplagsfald på 0,3 pct. fra 1999 til 2009 og ved at have det største oplag med 189.608 eksemplarer i 2. halvår 2009.