Sirene genoptager modelsamarbejde

Egmont-magasinet Sirene rider med på modelbølgen igen i år og indgår samarbejde med Elite Models om at finde 'Danmarks næste supermodel'.
Tine Brødegaard Hansen

I 2009 allierede Egmonts Sirene og Allers Bazar sig med hver sit modelbureau om en modelkonkurrence, der samtidig promoverede magasinerne.

I år fortsætter Sirene samarbejdet med Elite Models om at finde ti piger, der går videre til bureauets danske finale. Vinderen får derudover en fotoserie i Sirene.

Derimod kommer der ikke en opfølger på Kanal 4-programmet 'Model på 1 dag', som Bazars chefredaktør medvirkede i som dommer sidste år og som blev promoveret i magasinet.

Særligt Sirene har mistet oplag, når man ser på de seneste tal for 1. halvår 2009 fra Dansk Oplagskontrol.

Her havde Sirene et oplag på 16.523, et tab på næsten 30 pct. sammenlignet med 1. halvår 2008. Det ser lidt bedre ud for Bazar, hvis oplag var på 31.526, et tab på 6,5 pct. i forhold til 2008.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også