Specialmedierne kritiserer Barfoeds porto-planer

Det kan få alvorlige konsekvenser for mange specialmedier, hvis transportminister Lars Barfoeds planer om at forkorte postdagene og hæve portoen bliver virkelighed.
MediaWatch

Færre dage med postomdeling og højere porto, lyder transportminister Lars Barfoeds løsning på, at postmængden falder, hvilket gør omdelingen dyrere for Post Danmark.

Men den idé kan true mange trykte medier dyrt, advarer Danske Specialmedier.

"Hvis Post Danmark er en almindelig virksomhed, vil reaktionen på kundefrafald være bedre service og billigere priser, så kunderne kommer tilbage. Men ministeren vil det modsatte med den konsekvens at kundeflugten forstærkes," siger Danske Specialmediers direktør Christian Kierkegaard i foreningens nyhedsbrev.

Løsningen er, at distributionsselskabet Bladkompagniet, der i øjeblikket dækker 80 til 85 procent af danske adresser, udvikler sig til et alternativ til Post Danmark, mener Danske Specialmedier.

Tilbage i august kritiserede Specialmedierne Post Danmarks portostigninger, der ifølge foreningen gør det nødvendigt med tre millioner kr. ekstra i støtte til blade med oplag på under 3000 per eksemplar.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også