Oplagstendensen er faldende for Se og Hør, der i de fleste måneder af 2009 er haltet efter 2008-niveauet. Alligevel er bladet strøget ind på annoncørernes lystavle. De har samlet set investeret 66,4 mio. kr. brutto i Se og hør i 2009, oplyser kontaktchef i IUM, Linda Christensen.

Annoncørernes investeringer i printmedierne skal læses med det forbehold, at de er beregnet på baggrund af Gallup Adfacts, der registrerer annoncespend (forbrug, red.) på basis af mediernes listepriser. Dermed er der ikke taget højde for rabatter. Linda Christensen anslår, at nettopriserne kan være helt op til 40 procent lavere. Se grafen nederst.

Skønhedsindustri holder sig væk
Ugebladenes fortsat høje læsertal er den primære årsag til, at nogle af dem er meget populære hos annoncørerne, mener Linda Christensen. Se og Hør var det mest læste ugeblad med 743.000 læsere ifølge Gallup-tal for 1. halvår 2009.

"Mange annoncører har stadig et anstrengt forhold til ugebladene på grund af deres indhold, men annoncer for eksempelvis mobiltelefoner og downloads trives i det univers. I de her taktiske tider kan annoncørerne ikke kimse af, at ugebladene har så mange læsere," siger Linda Christensen.

Men pengetræerne vokser ikke ind i himlen. Skønhedsindustrien er f.eks. stadig ikke meget for at være i ugebladene.

"'Kig Ind' burde have en høj andel af beautyannoncer på grund af deres modesektioner og fokus på skønhed. Men anonncørerne køber ikke kun kontakter. men også et miljø at lægge produktet op ad. Dét synes de, kvindemagasinerne gør bedre, for der er kvinderne ekstremt interesserede i lige præcis skønhed, og det giver høj affinitet, frem for et sladdermagasin, hvor de også har fokus på andre ting," siger Linda Christensen.

Taktik passer til torsdage
Printchef i Carat, Gitta Steffensen, kan godt genkende billedet af, at Se og Hør er populær hos annoncørerne.

"Se og Hør giver mulighed for taktiske budskaber. Det udkommer torsdag, der ligger godt i forhold til weekendhandlen. Styrken ved ugebladene er generelt, at de har kort produktionstid i forhold til magasinerne, det er en fordel for annoncørerne. Derfor har ugebladene fået flere annoncer ind i 2009."

Også damebladene Femina og Alt for Damerne har været i høj kurs hos annoncørerne i 2009. Egmonts Alt for Damerne kommer ind på annoncørernes andenplads (50,9 mio. kr.), mens Allers Femina ligger lige i slipstrømmen (49,6 mio. kr.). For begge titler er det dog en tilbagegang sammenlignet med 2008.

"Styrken ved ugeblade er, at de rammer bredere end månedsmagasinerne, men de kæmper alle med at forny deres målgrupper," siger Linda Christensen.

Selvom ugebladskøberne også i år har købt færre blade end året før, kan krisen samtidig have gavnet dem, mener Gitta Steffensen.

"Mange annoncører er 'hoppet et trin ned' fra et modemagasin til f.eks. Alt for Damerne. Men både Femina og Alt for Damerne holder også deres oplag, og læserne søger nok også mere nogle kendte og stabile titler som ugebladene i usikre tider."

Generelt har 2009 været et hårdt år for ugeblade og magasiner. Deres annonceomsætning i 2009 ligger 33 procent under niveauet for 2008, ifølge tal fra DRRB.

I grafen herunder ses forlagenes tre mest annonceindtjenende titler i 2009 i rækkefølgen Aller Media, Egmont, Benjamin Media og Bonnier Publications.