Kig Ind oplagsvinder i august

Der er mest oplagsryk blandt sladderbladene, når man sammenligner august i år med sidste år.
Tine Brødegaard Hansen

Aller Medias billigugeblad 'Kig Ind' til unge kvinder har forøget oplaget med 10,8 procent i august sammenlignet med august 2008. Kig Ind er dermed topscorer, når det gælder oplagsstigning, mens Egmonts sladderblad Her og Nu ligger i bunden med et fald på 15 procent.

Det ændrer dog ikke på, at Her og Nu's oplag er 31.000 eksemplarer større end Kig Ind's i rene tal.

Fire ugeblade er i oplagsvækst, når man sammenligner august i år med sidste år. Udover Kig Ind går også Alt for Damerne, Søndag og Billed Bladet frem, dog kun med mellem 1,5 og 3,7 procent.

Allers Femina og Egmonts Hendes Verden klarer sig med en svag tilbagegang på en halv procent.

Billed Bladet er fortsat landets største ugeblad med et oplag i august 2009 på 190.800 eksemplarer, en vækst på 1,5 procent. Ikke desto mindre blev Se og Hør det mest læste ugeblad i 1. halvår 2009, ifølge tallene fra Index Danmark/Gallup.

Kilde: Dansk Oplagskontrol/Udgivererklæringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også