Hvorfor har nogle magasiner et tocifret antal læsere per blad, mens andre kun kommer op på to til tre læsere? Udgiverne i toppen af listen har mange gode forklaringer på det, mens en udgiver længere nede på skalaen har svært ved at se logikken.

Basserne er oppe på 14 læsere per blad i gennemsnit i løbet af første halvår 2009, viser tal fra Gallup og Dansk Oplagskontrol. Hos Egmont Serieforlaget, er Bassernes produktchef, Martin Oesten, ikke i tvivl om, at bladet har fået en yngre fanskare, der kan lide at dele.

"Tidligere var vores målgruppe mere smal og rettet mod voksne og ældre, nu cirkulerer Basserne i hele familien og derfor også i børnenes vennekreds," siger Martin Oesten.

Læserne 'flasher' Euroman
Som det eneste mode- og trendmagasin, har Euroman fundet vej til top ti over flest læsere per blad. Det skyldes, at bladet sender de rigtige signaler, mener direktør i Egmont Magasiner, Kjeld Lucas:

"Baggrunden for Euromans høje læsertal er, at køberne af magasinet er aktive og højtuddannede med stor social omgangskreds og høj aktivitet, der sætter pris på deres kvalitetsmagasin, som de gerne vil identificeres med og derfor lader det ligge fremme til brug for venner og bekendte."

Bonnier drømmer om flere betalende læsere
Magasinerne fra Bonnier Publications er i en helt anden grøft og har fokus på viden og hobbyinteresser med titler som National Geographic og Gør Det Selv. I alt fire af Bonniers titler er i top ti over flest læsere per blad.

"Vi har ikke en stor analytisk forklaring på det, men vi ved, at vores magasiner er efterspurgte på bibliotekerne, at de kommer med i sommerhus og bliver givet videre til andre," siger videadm. direktør Jens Henneberg.

Der er ikke noget "hemmeligt" oplag i spil, bedyrer han og henviser til, at læsertallet per eksemplar har ligget nogenlunde stabilt i mange år.

"Vi har kun det oplag, der er i de officielle tal. Hvis vi havde mere, ville vi forsøge at få det med i Dansk Oplagskontrol. Men de høje læsertal viser, at vi har ramt noget, der giver oplevelser, og at bladene bliver tygget igennem af mange."

Selvom læsertal er dét annoncørerne især kigger på, når de skal placere deres annoncekroner - ville det så ikke være bedre, hvis folk købte bladene hver især og lagde penge i salgskassen?

"Vi drømmer selvfølgelig om at få flere købere til bladene, for det giver de største indtægter," siger Jens Henneberg.

Rivegilde mellem have-blade
Tallene glider ikke lige let ned hos alle magasinudgivere, og de har decideret sat sig fast i halsen på Kim Fjord, chefredaktør for Haveselskabets medlemsblad Haven.

Med et oplag på 45.000 har Haven 233.000 læsere, cirka fem per blad, mens den nærmeste konkurrent, Bonniers Alt om Haven, har 240.000 læsere, 13 per blad, med et oplag på cirka 18.000.

"Jeg har for det første svært ved at se nogensomhelst logik i disse tal. For det andet virker det fuldstændig syret, at Alt om Haven har næsten 14 læsere pr. blad. Det er vist europæisk rekord," siger Kim Fjord og tilføjer:

"Der er ikke nogen kvalitativ sammenhæng mellem oplag og læsertal og ikke nogen kvalitativ dokumentation for bevægelserne i læsertallene. Så for mig at se er Gallup den eneste aktør, der scorer på at lave læsertal."

Kim Fjord medgiver dog, at systemet er retfærdigt i den forstand, at alle magasiner der bliver målt af Gallup er underlagt samme metode.

Alt om Haven udgives af Bonnier Tidsskrifter fra Stockholm, så Bonnier Publications har ikke noget at gøre med bladet i det daglige. Alligevel giver Jens Henneberg gerne sit bud på, hvad der er op og ned i tallene.

"Haven er et medlemsblad, så det dækker per definition sin målgruppe, fordi det sendes til alle medlemmerne. Derfor har Haven også et højt oplag. Vores blade fungerer helt anderledes. Jeg tror ikke, at der er flere læsere til Illustreret Videnskab, end dem vi har fat i nu. Men hvis flere af læserne begynder at købe magasinet frem for at låne det, vil vores oplag også stige," siger Jens Henneberg.

Forbehold
Tallene skal læses med forbehold, for Dansk Oplagskontrol måler den del af oplaget, der sælges til normalpris eller for minimum halvdelen af normalprisen. Så hvis forlagene forærer eksemplarer væk, tæller de ikke nødvendigvis med i oplaget. Det kan have betydning for læsertallet per eksemplar.